Op klokken 7.00, morgenmad og pakke bilen sammen og kl 8.00 kørte vi af sted fra Kiama.
Vi havde kalkuleret en 250 km kørsel, det blev dog til 350 km inden vi nåede frem til Merimbula.
Vejret var med os, dog blev det lidt køligere efterhånden som vi kom sydpå. Vi landede ca 14.00 i Merimbula og smed os med det samme til poolen og nød et par timers solskin.
Campingpladsen var ok men ikke det vilde. Daniel fandt hurtigt en legekammerat og de 2 hyggede sig med en masse papegøjer som var på pladsen. Det var første gang vi havde set så mange papegøjer i det fri. De var vant til mennesker og kom helt hen til os. Daniel’s kammerat havde 1 kg fuglefrø som de 2 hyggede sig med længe. Rikke var lidt mere afventende overfor disse fugle og holdt sig lidt i baggrunden men dog stadig tæt på.
Vi havde kalkuleret en 250 km kørsel, det blev dog til 350 km inden vi nåede frem til Merimbula.
Vejret var med os, dog blev det lidt køligere efterhånden som vi kom sydpå. Vi landede ca 14.00 i Merimbula og smed os med det samme til poolen og nød et par timers solskin.
Campingpladsen var ok men ikke det vilde. Daniel fandt hurtigt en legekammerat og de 2 hyggede sig med en masse papegøjer som var på pladsen. Det var første gang vi havde set så mange papegøjer i det fri. De var vant til mennesker og kom helt hen til os. Daniel’s kammerat havde 1 kg fuglefrø som de 2 hyggede sig med længe. Rikke var lidt mere afventende overfor disse fugle og holdt sig lidt i baggrunden men dog stadig tæt på.
Vi lavede lidt aftensmad i vognen og hyggede der indtil vi skulle i seng.
Næste dag var mere overskyet/regnfuld og blæsende. Vi gik en tur ned i Merimbula by efter frokosten. Det var en rimelig stille by med nogle enkelte butikker og cafeer. Restaurant udvalget var rimeligt begrænset så vi bestilte et par pizzaer som blev leveret op til vores campingplads. Inden vi forlod byen fandt Charlotte et par DVD film som var med dansk tale. Vi havde kun taget 3 film med hjemmefra og dem har ungerne snart set nogen gange.
Efter maden var Daniel og Rikke ude at fodre papegøjer igen, denne gang fik de æbler og bananer.
Tiden er gået meget stærkt og vi har nu, allerede den 1 december. Vi skal flyve hjem den 16 dec. fra Adelaide og der er stadig flg ting vi gerne vil se inden : Philip Island, Melbourne, Great Ocean Road, Kangaroo Island og vi vil også gerne have 3-4 dage, med ren afslapning i Adelaide, inden vi flyver hjem. Vi besluttede os derfor at tage det pt. længste stræk, fra Merimbula til Philip Island næste dag, det er ca. 600 km.
Tirsdag morgen 08.45 kørte vi fra Merimbula mod Philip Island.Vi fortalte ungerne at det blev en lang køretur og at vi først ville komme frem, til aftenstid. Vi satte de nye DVD film på og hørte ikke et pip fra dem på hele turen – Flot Klaret.
Turen var rimelig kedelig. For det meste kørte vi inde i landet og igennem en del skove. Vi indtog en gang Subway frokost i Lakes Entrances, en af de eneste byer vi kom til, som lå ud til vandet.
17.30 kørte vi ind på Philip Island Caravan Park.
Vi er rimelig trætte efter denne køretur og heldigvis har vi pizza tilbage fra aftenen før. Vi går en tur ned til stranden, men det er blevet koldere endnu, så vi går hurtigt hjem i vognen igen.
Philip Island ligger ca. 140 km stik syd for Melbourne og er nok mest kendt for sine pingviner. Disse pingviner kommer i land på sydspidsen af øen, ved mørkets frembrud.
Det har vi besluttet os for at se i morgen.
Næste dag hygger vi os på pladsen, får handlet lidt ind og spiser en frokost i Cowes som er den største by på Philip Island.
Om eftermiddagen spiller vi lidt bold på pladsen og ungerne er på legepladsen/hoppepuden.
Vi får pasta med kødsovs til aften ala Charlotte og gør os klar til at køre af sted mod sydspidsen af øen. Vi glæder os til at se disse pingviner.
Efter 20 min kørsel ankommer vi til sydspidsen, vi har pakket lidt ”lækkert” og taget en flaske vin med. Et par håndklæder at sidde på i sandet og det ”lugter” lidt af en hyggelig skovtur……
Til Charlotte og min overraskelse er det ikke ”naturligt” overhovedet. Der er bygget et kæmpe ”center” med en butik, cafe etc. Man bliver sluset ind igennem dette og skal oven i købet betale for at komme ned på stranden. Til vores endnu større overraskelse må man IKKE tage billeder eller optage video på stranden – hmmmmmm. Ikke lige hvad vi havde regnet med.
Vi kæmper os ned mod stranden via byggede gangbroer med hegn omkring. Nede på stranden er der opsat bænke i flere lag. Her sætter vi os så sammen med en masse andre mennesker, næsten som det var en biograf forestilling. Vi får at vide at det varer ca. 1 time inden pingvinerne ankommer fra havet. Søren henter noget mere tøj i bilen da det efterhånden er rimeligt koldt.
Kamera og vinen bliver pakket væk og vi venter spændt.
Ca. 20.30 kommer de første pingviner til syne i vandkanten. Vi har fået oplyst at det farligste for pingviner er fra vandkanten og op over stranden, indtil de kommer op i græsset til deres bosted.
Her bliver de oftest angrebet af andre dyr. De ankommer i mindre flokke med 10-20 styk adgangen.
Flere gange løber de fra vandkanten/starten af stranden, ud i havet igen, hvis de fornemmer fare. Efter nogle forsøg er de modige nok til at vralte helt op på stranden og op til deres bosted. Vi sidder på stranden i ca. 20 min og ser flere flokke kæmpe sig op i sikkerhed.
Derefter går vi tilbage på gangbroerne op mod udgangen. Her kommer vi så heldigvis helt tæt på dem. De bor nemlig i små huller i området og fra gangbroen kam man se dem helt tæt på.
21.30 kører vi tilbage mod campingpladsen godt forfrosne. Pingvin ”showet” var ikke i nærheden af hvad vi havde regnet med. Det var alt for opsat/ turistet – men alt i alt var det en sjov oplevelse.
I morgen drager vi mod Melbourne.
1 kommentar:
Kære Daniel
Ih hvor er dt skønt at du er så glad for papegøjerne - så kan du passe Poppe :=)
Nu skriver I koldt..... her sner det såmænd, så nyd I bare vejret så længe det varer dernede.
KH
Sanne og Marianne
Send en kommentar