Kangaroo Island

Vi skulle med færgen fra Cape Jervis kl. 10.00, så vi havde fundet en campingplads i Normanville, ca. ½ time nordpå. Vi kom af sted og ankom i god tid til færgelejet. Da vi skulle ombord, måtte børnene og jeg ikke være i bilen, vi skulle gå ombord. Og Jeg tror ikke der var den store tiltro til Sørens bakke kundskaber, for det var nogle af de ansatte på færgen, der skulle bakke monsteret ombord. Turen varede ca. 45 min og var ganske vuggende – heldigvis er børnene søstærke, så det var ingen problem.

Straks da vi ankom til øen kørte vi ind på en parkeringsplads, spiste lidt frokost og lagde en slagplan. Det giver nu ret sig selv, for der er kun enkle store veje monstret kan gøre på – der er en del ”unsealed” veje / grusveje, men dem må/kan vi ikke komme ind på.

Så vi startede på seal bay – en strand hvor man kan se en masse sæler – vi blev nu godt nok noget skuffede, ikke overraskede – for vi har efterhånden smagt en del af Australiens turist attraktioner og en del af dem er noget opproklameret… Vi betalte 27 aus. ( ca. 120,- dkk ) for at se 5 halvfede sæler ligge på en strand uden af røre sig ud af flækken…..mmmmm

Derefter kørte vi videre mod Little Sahara, det var noget ganske andet. For det første lå det faktisk ud af en grusvej – heldigvis kun 1 km, ellers havde kyllingen Charlotte nok også taget halen mellem benene – den vej var fyldt af huller og monstret vuggede godt nok noget på vejen, selvom Søren sneglede sig igennem med 2 km i timen. Søren fik den geniale ide at tage ungernes surfbræt med og så hyggede vi os ellers den næste time med at surfe/kælke ned at alle sandbakkerne – det var næsten som at være på kælkebakken ude i Søvang/Dragør. Det var en herlig og sjov oplevelse og sandet var dejligt at rende rundt i. – og det bedste – det var gratis…….

Derefter var klokken blevet hen ved 17.00, så vi blev enige om at finde vores campingplads og gemme resten af øen til fredag.

Pladsen var en ret primitiv plads, om end meget hyggelig – vi fik lidt mad og gik derefter på Koala-tur. Vi fik set en del koalaer og Kænguruer – lige noget for børnene.

Da ungerne var kommet i seng og Søren stod og røg en aftensmøg, kaldte han pludselig på os – så var der en Koala der var nede på jorden og gik rundt efter et nyt træ. Den valgte det træ, vores monster stod under – det var en sjov oplevelse, vi havde netop samme eftermiddag talt om, at det kunne være sjovt at se en koala på jorden i stedet for altid presset sammen mellem 2 grene højt oppe i luften/trækronerne. Daniel var i den syvende himmel og kunne næsten ikke falde i søvn.

Næste morgen kl. 07.00 hørte jeg han stod op og tog tøj på – 5 sekunder efter var han ude af døren og rundt og checke om koalaen stadig hang i ”vores” træ. – Jeg stod op lidt efter og han fik lokket mig på endnu en Koala-tur – så kl. 07.30 rendte vi 2 rundt og kiggede efter kænguruer og koalaer. Det var nu faktisk meget sjovt, for der er en hel del liv i ”skoven” på det tidspunkt. Og vi fik set en del flere Kænguruer end dagen før. Daniel vil rigtig gerne forsøge at røre en Kænguru, så han prøver at komme så tæt på som muligt – men de er hurtige og han får ikke lov til at komme mere end en 3 meter på, så smutter de.

Efter morgenmaden var vi klar til resten af øen. Desværre begyndte det at regne og resten af dagen silede det lige så stille ned….

Vi kørte mod Flinders Chase nationalpark, ud mod Remarkable Rocks, nogle store og små klipper i sjove faconer. De lå helt ude ved vandet og det var ganske blæsende – men vi fik da alligevel klatret op og ned på klipperne og fik da taget en ganske pæn portion billeder…

Derefter kørte vi ud til Admirals Arch, en kæmpe hule i klipperne ud mod vandet. Det blæste en halv pelikan, og regnen silede, men ungerne gik dog med ud alligevel. Efter et kort øjeblik får Rikke øje på en sæl ude i bølgerne og vi er alle straks oppe på tå. Det viser sig at der er en hel koloni af sæler der bor nede i hulen. Det var fantastisk at se. Der lå mange sæler rundt på klipperne og endnu flere var ude i havet og boltrede sig. Der blev vi ret lang tid, børnene syntes det var rigtig sjovt at se og vi stod lidt i læ nede i hulen.

Derefter var der faktisk ikke så meget mere, vi kunne komme til. Så vi begav os ind til en af de 4 byer, der er på Kangaroo Island – det skal lige siges, at der bor ca. 4400 på HELE øen – så da vi ankom til Parndana ( den 3 største by ) var der kun 1 lille supermarked og samt 1 posthus, der samtidig var købmand….. – det var ikke meget tid, man kunne bruge der. Så vi handlede lidt ind og kørte mod færgen – vi skulle dog først med kl. 19.30 – så vi havde lige et par timer vi skulle slå ihjel. Vi kørte ned til stranden og parkerede i ”vandkanten” – lavede lidt nuddelsuppe og spiste med en flot udsigt. Færgeturen hjemad foregik også uden problemer – de må dog at tænkt, at Søren havde lært at bakke undervejs, for han fik selv lov til at bakke ind denne gang.

Da vi ankom til fastlandet igen, kørte vi op til Normanville igen og parkerede på parkeringspladsen ved stranden – så sov vi der. Det er jo det herlige, når man har huset på ryggen, man har det hele ved hånden og kan i princippet klare sig uden noget som helst. Lys, vandpumpe mv. kører på et separat 12 volts batteri, som kan holde i hvert fald 1 døgn – dejligt nemt……

I dag stod vi så op, Søren sneg sig ind på campingpladsen og fik sig et bad – Jeg er lidt mere kyllingagtig, så det turde jeg ikke. Vi kørte mod Adelaide og fandt vores ”endestation” en dejlig stor Big4 ved West Beach i Glenelg – ca. 10 km fra Adelaide centrum.