lørdag den 1. november 2008

Kurunda










Langt om længe fik vi endelig vores Mobilhome, ungerne har glædet sig vildt til at skulle bo i sådan et Monster.
Vi lod vores bagage stå på resortet og GIK ned til biludlejningen, det var ca. 14.00 og solen stegte, Søren var IKKE imponeret af Charlotte, når der nu findes taxies – det tog dog kun ca. 20 min. Ingen problemer………..

Efter at have set en dvd om hvordan sådan en mobilhome nu virker, både det elektroniske – men også det indvendige, køkken, rede senge og ikke mindst fixe toilettet, så var vi klar….. Søren sprang frisk og frejdigt i førersæddet….. nu sidder rattet jo i ”forkert” side og vi skal køre i ” forkerte” side og ikke mindst lige huske at sådan en sjover er 8 meter lang og 340 cm høj……. Jeg er helt sikker på Søren sendte far John en lille tanke, da han skulle flytte for os i ”whiskas-bilen :O)”…….

Afsted kom vi dog, vi blev enige om at blive i Cairns området, så vi ikke skulle køre så langt første dag. Vi fandt en campingplads lige om hjørnet og fik pakket tasker mv. ud.

I går kørte vi så ca. 1 times tid nord på ind i landet til en campingplads i regnskoven, lidt udenfor en by der hedder Kurunda. Vi nåede dog lige at vælte en vejkegle ( ved et vejarbejde ) først – mændene sprang ud og gjorde tegn efter os….. den er STOR ……..
VI fandt campingpladsen og det var sandelig i regnskoven, pladsen var ret primitiv, lige noget for Søren, - men der var strøm og et udendørs køkken, hvor nogle rygsæks rejsende spillede på guitar og fløjte – rigtigt hyggeligt og nede på jorden…. Det var dog sjovt at bo i regnskoven, vi nåede at se en kænguru og der var en masse forskellige fugle, og ungerne syntes det var ret spændende.

Til morgen stod vi op til fuglesang, herligt. Efter et bad og lidt morgenmad drog vi mod Kurunda, en lille by midt inde i regnskoven. Der tog vi en svævebane rundt over regnskoven. Der var nogle stop undervejs, som vi hoppede af på – og gik en kort tur gennem regnskoven – en meget speciel oplevelse. Man ender i Kurunda Village, et lille turist mekka som så mange andre, men restauranter og små butikker hvor de sælger alskens tingel – tangel, man ikke skal bruge til noget som helst. – Daniel mangler det helt sikkert….

Efter at have brugt et par timer der, tog vi det store monster og kørte ned mod civilisationen igen – straks lidt mere kåde efter at have kørt i den i et par dage. Vi tager kystvejen op mod Port Douglas, som ligger ca. 80 km. Nord for Cairns. Vi fandt en campingplads helt ud til havet, så der har vi plantet monstret, dækkene holder næsten i strandkanten og det eneste man kan høre er bølgeskulp – fantastisk…. Vi nåede selvfølgelig også i vandet, det var faktisk lummert, så mor var i på et øjeblik – det sker ikke så tit……. – Vi havde selvfølgelig tjekket med campingmutter om der var nogle ”stingers” – det er nogle vandmænd som skulle kunne stikke med sine lange arme og det skulle gøre frygteligt ondt – det er sæson med dem fra Okt – til Maj. – heldigvis var de endnu ikke set her, og svømmeturen gik også fint – det var herligt….

Jeg kom lige i tanke om en lille episode i Cairns INDEN vi fik vores mobilhome.
Vi havde været nede i byen og købt snorkeludstyr til hele familien. Det skulle selvfølgelig afprøves. Da vi ankom til Cairns city, den ligger helt ned til stranden – satte vi os selvfølgelig ned på diget og ungerne ville gerne i vandet. På den ene side lå ”stranden” og på den anden en dejlig lagoon med pool – hvor der lå lidt folk hist og her. Jeg sagde til ungerne, de gerne måtte hoppe i vandet nede ved ”stranden” – så kunne vi bade i Poolen senere. Rikke var først i vandet og nåede ud til omkring livet, da en lokal mand kom forbi og sagde, at han da ikke ville blande sig, men….. der var set krokodiller der for et par dage siden……… Vi fik straks kaldt Rikke op.
VELKOMMEN til Australien…. Fremover bader vi kun hvor alle de andre også gør og vi spørger ALTID hvordan forholdene er…..

Som en lille krølle på halen kan det tilføjes at Begge unger er helt fantastiske til at snorkle – Daniel er selvfølgelig i forvejen halvt fisk – men Rikke syntes også det er helt fantastisk – så hun svømmer selv rundt - sjovt som man selv kan svømme under vand . medens det kniber noget, når man skal holde hovedet oppe og ikke må få vand i mund og øjne.

I morgen tager vi længere nordpå og bliver i Port Douglas en dag eller 2, så må vi se, hvad der er af Spændende ting deroppe.

1 kommentar:

Ole Larsen sagde ...

Hej I 4 jordomrejsere.

Super fedt at "vi" er kommet til Australien. Det er rart at være der igen. Kan se at I nyder det.

Angående krokodiller og andre onde dyr, så husk også lige at I IKKE skal bade, hvis der er sæler inde tæt på land. Den hvide haj Elsker sæler, men ser ikke så godt og kan tage fejl.