søndag den 23. november 2008

Nambucca Heads – Port Macquarie

Vi blev et par dage I Nambucca Heads. Det var blandet vejr, med både sol og regn.
Det blev et par hyggedage med lidt pool, når det var vejr til det og med lidt spil, film og popcorn hygge i vognen, når det regnede.
På vej til stranden som gik via en lille sti, sagde Rikke lige pludselig, Der står en leguan.
Vi kiggede lidt men kunne ikke se noget i første omgang og dog fik vi øje på en leguan på ca 1 meter som stod ca 4 meter foran os under et træ. Ungerne var rimelig rolige, de har jo set masser af leguaner, i et par Zoo vi har været i. Os voksne kiggede dog lidt nærmere på denne her ”karl” med en rimelig lang tunge…… Den gloede på os i 20-30 sekunder inden den gik videre.


Vi lavede mad i vognen begge dage og læste bog / på nettet om aftenen.

Efter et par dage i Nambucca Heads drog vi tidlig af sted til Port Macquarie. På nettet havde vi set at det blev fint vejr der. Port Macquarie var i forvejen et muligt emne som vi skulle se, så det passede fint. Efter en tur i supermarkedet ankom vi ca 1300 i Port Mac.
Vi skyndte os at spise lidt frokost og nåede 3-4 timer ved poolen – dejligt.
Charlotte havde bestemt sig for at vi skulle have Mexicansk til aften – dog ændrede Søren det til en gå tur ned til byen. Her fandt vi en hyggelig restaurant, direkte ned til havnen. Menuen stod på Surf n’ Turf, en steak med rejer og blæksprutteringe. Ungerne valgte cheeseburger med fritter……..
Næste morgen drog familien ned i byen igen, det var store klippe dag. Daniel og Søren skulle en tur til frisøren. Vi fandt en lille frisør, med navnet Jimbo The Barber. En ung gut tog imod Daniel og en anden mand, som sad på cafeen ved siden af kom løbende – han skulle klippe mig.
Efter 20 minutter der var det klaret, Søren havde fået en ganske ordinær klipning imens Daniel ønskede kort i siderne og langt i midten. Det slap Jimbo faktisk fint fra og Daniel var meget tilfreds.












Efter barber besøget fandt vi en PC Spil butik og her fik ungerne et par nye Nintendo spil – så var den og de næste dage reddet.
Efter engang SubWay og Mac D frokost, gik turen til stranden. Camping pladsen lå midt i byen så alt var indenfor gå afstand – dejligt.
Det blæste en ”halv pelikan” på stranden så det blev et kort ophold. Daniel og Søren nåede dog lige at body surfe i en halv time. Det er et lille surfbræt som os, der ikke kan stå op på sådan et, bruger.
Vi er bare så magelige at vi ligger ned på maven.
Hjem til poolen og nyde de sidste timers sol.

Vi havde aftalt, at vi i dag skulle mod Sydney ca. 400 km. Dette tager normalt 3-4 timer for os når vi er i Frankrig med personbil. Herover skal man påregne 6-7 timer. Monsteret løber ikke meget mere end 100 km – forsvarligt – og vejene er bestemt ikke særlig gode. Endvidere er der ofte vejarbejde som forsinker transporttiden.

Vi ville prøve at finde en campingplads på en halvø ved navn Manly. Herfra kan man sejle ind til Sydney centrum, på ca 30 min. – men efter at have kørt rundt i Manly en times tid – måtte vi opgive – der var simpelthen IKKE plads til en stor vogn som vores, ikke engang en parkeringsplads var det muligt at få – de var alle til biler på 6 m. og under – Vi fylder altså 8 meter.

Vi diskuterede lidt, kiggede kort og søgte via ”damen” og fandt en BIG4 campingplads ca. 15 km. derfra, Narrabeen. Derfra tager man en bus til Manly og vidre med færge til Sydney. i Vi regner med at tage 3 dage i Sydney alt efter vind og vejr.

Ingen kommentarer: