Så kom vi endelig til Australien.
Vi tog fra SF onsdag d. 22.10.08 kl. 22.40 og landede i Sydney fredag d. 24.10.08 kl. 07.00
Vi mistede simpelthen d. 23 undervejs….. efter en kort mellemlanding, hvor vi skulle have fat i bagagen og gennem tolden, fløj vi 3 timer videre nordpå til Cairns.
Børnene klarede det helt fantastisk. Rikke nåede ikke engang at opdage at vi lettede, så sov hun. Daniel skulle lige se KungFu Panda, så sov han – og så sov de faktisk on/off frem til kl. 09.00 næste morgen, det var helt perfekt. De sidste par timer, så vi lidt mere film, læste lidt og fik lidt at spise…
Endelig landede vi i Cairns lufthavn. Vi fik fat i vores nu 4 tasker ( efter lidt indkøb samt vundne bamser og guitars i USA ) tog en bus og endte i paradis. Vi skal nu bo de næste 4 dage/nætter på
The Lake Resort i Cairns. Vi trådte ind I en dejlig stor lejlighed,, Børnene farede rundt fra værelse til værelse – en 2 værelses lejlighed, med dejligt badeværelse m. spa – fint køkken, 2 soveværelser samt en dejlig terrasse lige ud til vores egen lille have. Fantastisk og lige hvad man har brug for efter gud ved hvor mange timers flyvning.
Vi pakkede vores tasker ud og fik lagt tøjet i skuffer, ungerne nød det :O) og strøg straks i poolen – en af fire ……..
Efter nogle timer i solen var vi nede at handle, det var en dyr fornøjelse, så vi nøjedes…..
Hjem og lave lidt pasta, det var hvad fantasien kunne klare… og i seng kl. 19.00 Cairns-tid….
Nu er vi faktisk 8 timer foran DK – i USA var det 9 timer bagud, så vi mangler nogle timer, vi lige skal have indhentet de næste par dage…
I dag, lørdag havde vi lovet ungerne, at vi KUN skulle være her – så efter lidt morgenmad lå vi klar ved poolen kl. 09.00 – smuttede hjem til lidt frokost og lektier – inden vi dappede til poolen igen.
DET ER LIVET……………….
Vi skal som skrevet være her i 4 dage, så på tirsdag står vores Mobilhome klar.
Vi har valgt at starte nordpå fordi vejret heroppe er helt perfekt – omkring 25-30 grader og regnen starter her omkring 1 dec. – den skulle vi gerne undgå. Derefter tager vi sydpå langs kysten hele vejen ned til Sydney og videre til Adelaide, hvor vi slutter d. 16. dec.
Vi glæder os til at få vores mobilhome , få vores tasker pakket ud og ligesom have en base, selvom den er kørende…. – først nyder vi lige livet de næste par dage med sol og pool i paradis.
1 kommentar:
Hej Charlotte og familie ;o)
Vi er som I måske har hørt fra din far, også i Australien, nærmere betegnet Port Douglas nord for Cairns. Vi lejer et mobilhome på søndag (1/11) og begynder at køre sydpå, vi flyver hjem fra Sydney den 21/11. Vi har ingen faste planer, så hvis det passer kunne det være sjovt at mødes på et tidspunkt.
Mange hilsner og fortsat god tur
Caroline, Heidi og Karsten
(vores email er: karsten.ankerstjerne@itella.com og mobil 42128143 (Heidi))
Send en kommentar