Adelaide

Da vi ankom på pladsen i Adelaide, blev vi enige om at vejret lige var et storby vejr – sådan lidt overskyet, så resten af dagen brugte vi på at tage bussen ind til Adelaide centrum – det tog ca. 45 min.
Vi osede rundt på hovedgaden, King William St. samt gågaden Rundle Mall. Der var nu de samme butikker som vi har set før, så det var ikke en oplevelse ud over det sædvanlige – men en meget hyggelig by. Vi fandt en dejlig restaurant, Daniel fik lov at vælge og den hed Daniel`s – så valget var ikke svært…… :O)
Vi fik nogle lækre bøffer og god rødvin – dejligt.

Hjem til campingpladsen igen – kort tid efter vi ankom fandt ungerne et par danske kammerater – så dem så vi ikke meget til resten af aftenen.

I går blev vi så på pladsen det meste af dagen, vejret startede lidt pø om pø, så vi sov lidt længe, og fik lavet nogle lektier – derefter så vi ikke meget til børnene resten af dagen – de havde det herligt med 11 årige Jakob og 5 årige Thorbjørn – de rendte fra legeplads til hoppepude og tilbage igen – de kom forbi og så Shreck på tv. få en gang is og slik – ellers hyggede de sig bare.
Ved 17.30 – tiden fik vi dog indsamlet børnene og tog med bussen ind til Glenelg, den nærmeste by, for at spise. VI gik lidt rundt langs stranden og molen og valgte en dejlig restaurant med fisk/ting fra havet – udsigt over vandet – dejligt. Jeg fik lokket Søren til at spise en god blanding af alt godt fra havet ….. Desværre havde stort set alt været en tur i frituren sammen med pomfritterne først……. – ærgerligt…….
Vi smuttede hjem og sov anden sidste nat i camperen……





Hertil morgen stod jeg tidligt op, idet jeg havde bestilt et Skydive/faldskærmsudspring i Adelaide.
Jeg havde booket tid til i lørdags men pga regn, var det blevet aflyst. I stedet havde jeg fået tid hertil morgen. Jeg ringede til arrangøren og tjekkede om alt var ok og det var det. Af sted vi drog kl 08.00 og ankom ca. 9.15. Jeg fik en kort introduktion i hvordan tingene fungerer og hvordan man skal gøre i luften. Det er et såkaldt tandemspring, hvor jeg er spændt sammen med en instruktør som styrer faldskærm/landing etc. Det eneste jeg skulle var at nyde udspringet. Og det gjorde jeg så.
Vi var 6 mand i et fly beregnet til 2-3 personer. Vi sad rimeligt mast sammen i flyet som også var af ældre dato. Min instruktør Mark jokede lidt med det og sagde at det var sikre at springe ud fra det end at lande i det …….
Vi fløj i ca 25 min optil 10000 fod – ca 3,3 km oppe. Herefter blev jeg ført ud på et fodtrin og efter ok, ready, go , sprang jeg/vi så. Det var en rigtig fed oplevelse at falde frit i 40 sekunder med 200 km i timen efterfulgt af 5 min fald i faldskærm. Det at falde ned på skyerne og se solen i baggrunden, var helt vildt. Vi landede perfekt, lige foran mødestedet hvor Charlotte, Daniel og Rikke stod og ventede. Jeg bestilte en DVD optagelse af springet + fik 40 fotos med. Det var en super fed oplevelse og DVD’en har jeg/vi allerede set et par gange.

















Kl. ca. 12.00 kørte vi tilbage til campingpladsen, for at nyde den sidste dag. Heldigvis var solen kommet godt frem og vi fik nogle gode timer ved poolen og stranden som ligger lide ved siden af pladsen. Nu har vi pakket det meste af bilen ned i vores 4 store og propfyldte tasker.










Det har været en fed tur og 2,5 - knap 3 måneder er ved at være gået.
Vi har kørt ca. 6400 km i monsteret, fra Cairns i nord , via Port Douglas til Adelaide i syd – det har været sjovt at prøve at have det hele med på ryggen – nogen gange har det lydt som om, hele tallerkenrækken samt alt hvad der ellers er i skuffer og skabe , er røget ud – og det har bumpet og skramlet, men det er gået og det har været fedt. Vi har alle nydt at være sammen hele tiden, selvom vi alle har skulle tælle til 10 engang imellem – 6 kvm er ikke meget, når man til hverdag i Dragør, er vandt til 160 kvm. Vi har fået snakket sammen over aftensmaden, som vi aldrig har gjort før – det har været sjovt at fortælle børnene om vores ungdom og høre om deres hverdag – noget vi normalt ikke hører meget om.
Det har været fedt ikke at skulle noget specielt, bare bestemme sig til, at vi i dag gør det som vejret bedst egner sig til – sove længe nogle dage, stå tidligt op andre dage, køre langt, køre kort tid, ose lidt i storbyer, eller tilbringe HELE dagen ved poolen/stranden – hvilket vi alle 4 nok er rigtig gode til……
Vi har snakket om, hvad vi syntes har været det bedste og vores første valg, blandt helt fantastisk mange oplevelser, har været..:
Daniel : Seaworld i USA, Koalaer, Kænguruer og alle sælerne på Kangaroo Island samt alle de mange Papegøjer han og en anden dreng fodrede i Merimbula.
Rikke : Seaworld, Opera huset i Sydney, Little Sahara på Kangaroo Island, alle dyrerne og ikke mindst de varme spa-bade, hun slægter sig mor MEGET på…….
Søren : 2 flotte snorkel ture på Great Barrier Reef og turen til Whitsunday Island med en helt fantastisk strand, Las Vegas som både er helt vildt flot, men også meget amerikansk, Great Ocean Road i syd Australien som er en storslået vejstrækning, Sydney som er en flot by og mit skydive i Adelaide.
Jeg syntes det fedeste har været de 2 snorkel-ture på Great barrier Reef, det har været en fantastisk oplevelse og fedt at få lov til at gøre det med børnene – Daniel er den fødte svømmer/snorkler og Rikke godt på vej. Det har også været fedt at flyve helikopter over Grand Canyon, en ”lille” tærskel der skulle overvindes for mig, der ikke har det alt for godt med højder – det var en fed oplevelse og en storslået udsigt på første parket i helikopteren – men fedest af alt, syntes jeg, har været at være sammen hele tiden alle sammen, nyde at have fri og kun have hinanden, også selvom det er på 6 kvm. - vi har alle sammen skulllet tælle til 10 – men ingen er blevet uvenner og alle har fundet ud af at få tingende til at fungere – fedt.

Nu er det ved at være slut, i morgen venter en rigtig laaaaaang flyvetur – 7 timer til Singapore, vente i 5 timer, flyve ca. 12 timer til London, vente 5 timer for derefter at flyve de sidste 2 timer hjem til Kbh. Til 3 grader og regn…….mmmmmmmm
Det bliver nu meget godt, vi glæder os i hvert fald til at sove i vores egen seng og se familien, Felix-hunden og vennerne igen – ikke mindst Daniel og Rikke, som glæder sig meget til at se Sidal og Anna igen.

Kangaroo Island

Vi skulle med færgen fra Cape Jervis kl. 10.00, så vi havde fundet en campingplads i Normanville, ca. ½ time nordpå. Vi kom af sted og ankom i god tid til færgelejet. Da vi skulle ombord, måtte børnene og jeg ikke være i bilen, vi skulle gå ombord. Og Jeg tror ikke der var den store tiltro til Sørens bakke kundskaber, for det var nogle af de ansatte på færgen, der skulle bakke monsteret ombord. Turen varede ca. 45 min og var ganske vuggende – heldigvis er børnene søstærke, så det var ingen problem.

Straks da vi ankom til øen kørte vi ind på en parkeringsplads, spiste lidt frokost og lagde en slagplan. Det giver nu ret sig selv, for der er kun enkle store veje monstret kan gøre på – der er en del ”unsealed” veje / grusveje, men dem må/kan vi ikke komme ind på.

Så vi startede på seal bay – en strand hvor man kan se en masse sæler – vi blev nu godt nok noget skuffede, ikke overraskede – for vi har efterhånden smagt en del af Australiens turist attraktioner og en del af dem er noget opproklameret… Vi betalte 27 aus. ( ca. 120,- dkk ) for at se 5 halvfede sæler ligge på en strand uden af røre sig ud af flækken…..mmmmm

Derefter kørte vi videre mod Little Sahara, det var noget ganske andet. For det første lå det faktisk ud af en grusvej – heldigvis kun 1 km, ellers havde kyllingen Charlotte nok også taget halen mellem benene – den vej var fyldt af huller og monstret vuggede godt nok noget på vejen, selvom Søren sneglede sig igennem med 2 km i timen. Søren fik den geniale ide at tage ungernes surfbræt med og så hyggede vi os ellers den næste time med at surfe/kælke ned at alle sandbakkerne – det var næsten som at være på kælkebakken ude i Søvang/Dragør. Det var en herlig og sjov oplevelse og sandet var dejligt at rende rundt i. – og det bedste – det var gratis…….

Derefter var klokken blevet hen ved 17.00, så vi blev enige om at finde vores campingplads og gemme resten af øen til fredag.

Pladsen var en ret primitiv plads, om end meget hyggelig – vi fik lidt mad og gik derefter på Koala-tur. Vi fik set en del koalaer og Kænguruer – lige noget for børnene.

Da ungerne var kommet i seng og Søren stod og røg en aftensmøg, kaldte han pludselig på os – så var der en Koala der var nede på jorden og gik rundt efter et nyt træ. Den valgte det træ, vores monster stod under – det var en sjov oplevelse, vi havde netop samme eftermiddag talt om, at det kunne være sjovt at se en koala på jorden i stedet for altid presset sammen mellem 2 grene højt oppe i luften/trækronerne. Daniel var i den syvende himmel og kunne næsten ikke falde i søvn.

Næste morgen kl. 07.00 hørte jeg han stod op og tog tøj på – 5 sekunder efter var han ude af døren og rundt og checke om koalaen stadig hang i ”vores” træ. – Jeg stod op lidt efter og han fik lokket mig på endnu en Koala-tur – så kl. 07.30 rendte vi 2 rundt og kiggede efter kænguruer og koalaer. Det var nu faktisk meget sjovt, for der er en hel del liv i ”skoven” på det tidspunkt. Og vi fik set en del flere Kænguruer end dagen før. Daniel vil rigtig gerne forsøge at røre en Kænguru, så han prøver at komme så tæt på som muligt – men de er hurtige og han får ikke lov til at komme mere end en 3 meter på, så smutter de.

Efter morgenmaden var vi klar til resten af øen. Desværre begyndte det at regne og resten af dagen silede det lige så stille ned….

Vi kørte mod Flinders Chase nationalpark, ud mod Remarkable Rocks, nogle store og små klipper i sjove faconer. De lå helt ude ved vandet og det var ganske blæsende – men vi fik da alligevel klatret op og ned på klipperne og fik da taget en ganske pæn portion billeder…

Derefter kørte vi ud til Admirals Arch, en kæmpe hule i klipperne ud mod vandet. Det blæste en halv pelikan, og regnen silede, men ungerne gik dog med ud alligevel. Efter et kort øjeblik får Rikke øje på en sæl ude i bølgerne og vi er alle straks oppe på tå. Det viser sig at der er en hel koloni af sæler der bor nede i hulen. Det var fantastisk at se. Der lå mange sæler rundt på klipperne og endnu flere var ude i havet og boltrede sig. Der blev vi ret lang tid, børnene syntes det var rigtig sjovt at se og vi stod lidt i læ nede i hulen.

Derefter var der faktisk ikke så meget mere, vi kunne komme til. Så vi begav os ind til en af de 4 byer, der er på Kangaroo Island – det skal lige siges, at der bor ca. 4400 på HELE øen – så da vi ankom til Parndana ( den 3 største by ) var der kun 1 lille supermarked og samt 1 posthus, der samtidig var købmand….. – det var ikke meget tid, man kunne bruge der. Så vi handlede lidt ind og kørte mod færgen – vi skulle dog først med kl. 19.30 – så vi havde lige et par timer vi skulle slå ihjel. Vi kørte ned til stranden og parkerede i ”vandkanten” – lavede lidt nuddelsuppe og spiste med en flot udsigt. Færgeturen hjemad foregik også uden problemer – de må dog at tænkt, at Søren havde lært at bakke undervejs, for han fik selv lov til at bakke ind denne gang.

Da vi ankom til fastlandet igen, kørte vi op til Normanville igen og parkerede på parkeringspladsen ved stranden – så sov vi der. Det er jo det herlige, når man har huset på ryggen, man har det hele ved hånden og kan i princippet klare sig uden noget som helst. Lys, vandpumpe mv. kører på et separat 12 volts batteri, som kan holde i hvert fald 1 døgn – dejligt nemt……

I dag stod vi så op, Søren sneg sig ind på campingpladsen og fik sig et bad – Jeg er lidt mere kyllingagtig, så det turde jeg ikke. Vi kørte mod Adelaide og fandt vores ”endestation” en dejlig stor Big4 ved West Beach i Glenelg – ca. 10 km fra Adelaide centrum.

Mclaren Vale

Vi blev en extra dag i Port Fairy – vi sov lidt længe, fik lavet lektier og var ovre i den indendørs pool at bade. Vejret var ikke alt for prangende, det var overskyet og ca. 15 grader. I løbet af eftermiddagen klarede det dog op og vi smuttede ned i byen og osede – det var nu hurtigt overstået, der var vel en 10 – 20 butikker og de lukkede kl. 16.30 ……….. Vi smuttede hjem på pladsen igen og hyggede der, inden vi igen tog ned til byen og fandt 1 af de vel 3 restauranter der var og spiste på..

I går havde vi en ret begivenhedsfattig dag – vi tog et langt stræk på en ca. 400 km af en lang, lige og temmelig kedelig landevej. Ved 19 tiden gad vi ikke bumle rundt mere og kørte ind på en lille billig-campingplads i en endnu mindre by Keith – det var trist…. Der var nu et meget fint toilet / bad og man kunne få strøm til camperen – men så er det også sagt… trist sted. Vi betalte nu også kun 24 dollars – vi plejer at betale ca. det dobbelte, men så er der også legepladser, køkken og pool på de fleste steder.

Den triste plads opvejes dog klart af den sunde morgenmad vi fik i morges :O) – croissanter og pandekager – ungerne kunne ikke tro deres øjne og troede helt sikkert, de var kommet i himmerige.

Efter lidt mere lektielæsning tog vi mod Mclaren Vale – Et større vinområde ca. 50 km syd for Adelaide.

Der var ret mange vingårde – ikke slotte som i Frankrig – og vi var også inden på en : Hugh Hamilton – for at smage – vi fik smagt lidt forskelligt og vi fik da også brugt lidt penge.
Det er nu svært at begrænse sig, når vi nu kun har 6 dage tilbage – Søren var lige ved at smutte af sted med flere kasser, men vi holdt igen…… Det var en ret flot gård og vi var de eneste, så damen havde god tid og vi fik forklaret en masse om hver vin – det var nu meget sjovt.

Bagefter kørte vi ned i byen Mclaren Vale, en hyggelig lille by, hvor de havde gjort meget ud af blomster mv. – der fandt vi en dejlig restaurant og fik en lækker frokost.

Jeg er faktisk ret overrasket over hvor lidt blomster der egentlig er her – man skulle tro, at med det klima her er, ville der være blomster over det hele. Det er der slet ikke, her er meget grønt og der er mange palmer, og andre grønne træer – men det er kun nogle få ud af mange huse, hvor de har flotte blomstrende haver. Der er heller ikke mange blomster i byerne, som fx i Østrig og Frankrig – det gør man åbenbart ikke så meget i. En af de få blomster, vi dog ser over det hele er mor Bodils lilla blomst. Den som både jeg og mor, Lone har fået stiklinger af – jeg kan ikke lige huske, hvad den hedder – den er overalt…….

Vejret var blevet ret godt og der var ca. 26 grader, så vi blev enige om at køre mod vores campingplads i Normanville. Den ligger helt ud til stranden, så vi kastede dyret ind på pladsen og smuttede på stranden et par timer. Der er det flotteste klare vand. Selvom vi efterhånden har set mange strande . bliver man hver gang overrasket over, hvor klart vandet er – mange strande er fuldstændig UDEN en sten, der er bare sand, sand og atter sand – der er heller ingen tang eller andet snask – bare det klareste vand – herligt……

I morgen tidlig skal vi med færgen kl. 10.00 fra Cape Jervis til Kangaroo Island.

Great Ocean Road

Great Ocean Road er en flot vej bygget lige efter 1. verdenskrig af hjemvendte soldater, som et mindesmærke over de døde kammerater. Den er ca. 200 km. lang og starter ved Torquay og slutter i Warrnambool.
De første 10 km kører vejen inde i landet og der er egentlig ikke det store specielle at se – men derefter kommer kystlinien og sikke en udsigt det giver. Hvor Highway 1 i USA er klipper hele vejen langs kysten, er denne strækning meget mere strand – sikke nogle strande, mange af dem vi kører forbi ligger helt øde og man kan simpelthen bade helt for sig selv. Det gør vi så, vi fandt et parkeringsområde, med fantastisk udsigt og hvor man også kunne gå ned på selve stranden – Søren og Daniel sprang straks i de dejlige, om end noget kolde bølger – forfriskende siger Søren, så har det dælme været koldt, og hverken Rikke eller jeg vover noget.

Derefter kører vi videre, det ene flotte view efter det andet og nogle fantastiske huse, som ligger op ad ”bjerg” skråningerne – lidt strandvejsagtigt, bare mere fantastisk.
Efter et par timer er vi fremme ved vores campingplads i Wye River, som er vores bestemmelsessted for natten. Vi laver mad, Laks med kartofler og Hollandaise sovs – ungerne smæsker – i campingkøkkenet. Vi smutter i seng og lige som vi har lagt os godt til rette, kaster Daniel op …….
Sikke et postyr – af med lagner og pudebetræk og madrassen ud til vask og luftning for natten.
Begge unger og jeg sov i vores ”dobbeltseng” – Søren på briksen og heldigvis skete der ikke mere i løbet af natten…. I dag var Daniel heldigvis frisk igen og der har intet været at mærke.

Vi kom selvfølgelig først lidt sent af sted fra campingpladsen – der skulle lige ordnes en maskinvask og lidt tumbling først.

Resten af dagen i dag har vi kørt langs Great Ocean Road – det tager sin tid - den er godt snoet og jeg er ikke alt for vild med at køre meget over 50 km. når kanten er lige uden for min dør……
Der er selvfølgelig også en hel del stop man skal ind og se – bla. stoppede vi for at se de 12 apostle – nogle enorme klipper, der ligger ude i havet –

og London Brigde, et par store klipper der engang hang sammen med fastlandet – i 1990 styrtede en del af dem sammen og faldt i vandet – heldigvis skete der ingen uheld – der var kun 2 mennesker der var strandet ude på de resterende klipper , de måtte hentes hjem med helikopter – det resulterede i det man kan se i dag – en slags kæmpe bro midt ude i vandet, Uden forbindelse til fastlandet mere. – Meget imponerende……

Vi så også Loch Ard Gorge, som er en stor udhulning i klipperne, hvor der engang var et skib der forliste - også helt fantastisk.

Ungerne så Stewart Little på noget af turen – men fik at vide de skulle kigge ud på den flotte udsigt og med ud på udkigsstederne – det var de ikke umiddelbart helt tilfredse med… Ærgeligt….
Jeg tror nu nok de var lidt imponeret af de høje bølger og det flotte vand – selvom der skal meget til at imponere dem.

Noget de dog syntes var helt vildt, var da vi lidt efter at have kørt fra campingpladsen i Wye River, kom forbi en ”eukalyptus-skov” og mor råbte , der sidder en koala. Søren kastede vognen ind til siden og vi var ude og kigge. Der hang / sad den ene koala efter den anden. Nogle bare klemt inde mellem grenene og sov, andre hang nærmest som aber i armene og spiste blade. – Vi gik ind af en lille sti og der var også en masse – helt fantastisk endelig at se dem ”LIVE” – Vi har efterhånden set en del i ”fangenskab” – det er noget helt andet at se dem ude i naturen – det var noget børnene kunne bruge og de snakkede længe om det på vejen videre.

Da klokken blev omkring 18.30 var vi ”færdige” med Great Ocean Road – den tog sin tid, og vi kunne sagtens have brugt meget længere tid – en meget flot vej med nogle fantastiske udsigter……
Vi fandt en lille campingplads i Port Fairy og her bliver vi nok også i morgen og kommer til hægterne efter lidt opkast og en lang og snoet vej.

Melbourne

Vi ankom til Melbourne efter ca. 2,5 times kørsel. Vi fandt vores campingplads, en Big4 ca. 9 km fra centrum i en forstad der hedder Cobourg.
Vi parkerede monsteret og gik ned og tog bussen + sporvognen ind til centrum – det tog ca. 1 time.
Det er nu altid meget hyggeligt at tage det offentlige, når vi skal ind til en storby – vi får set lidt mere af byen, end når vi selv kører og skal holde øje med trafikken og kortet – specielt i monsteret.

Vi stod af på Flinders Street, hvor tingene ligesom samles i Melbourne. Vi gik ned til Federation Square, og der var tilfældigvis ”de hjemløses verdensmesterskab i fodbold” – børnene ville gerne ind og kigge lidt, så vi smuttede ind midt i en hektisk kamp mellem Italien og Irland – den stod 3 –1 til Italien da vi kom og fem minutter senere endte kampen 5-5 og der skulle være straffesparks konkurrence. Det endte med Irland vandt, hvilket tilskuerne af en eller anden grund fandt helt fantastisk – de jublede og klappede, de så nu ikke specielt Irske ud… Hvem ved hvorfor, vi fik jo aldrig optakten med….
Pludselig som vi sad der, trådte Kim Milton ind på banen og skulle dømme næste kamp – sjovt…
Vi sprang selvfølgelig straks op og tog billeder, mens vi forklarede ungerne, at han var fra Danmark – det syntes de selvfølgelig var fantastisk

– til dem af jer der ikke er til fodbold ( Kirsten... :O)… - så er Kim Milton en dansk fodbolddommer……

Vi gik videre og osede lidt op og ned af de forskellige gader – vi syntes nu, det meste var souvenirbutikker og mad snask. Vi fik dog en kop kaffe og et par lækre kager i løbet af eftermiddagen.

Vi spiste på en fancy restaurant , uden børnemenu – hvilket børnene ikke var videre imponeret over – på Southgate langs Yarra floden, som løber igennem Melbourne. Et dejligt sted.

Vi tog sporvognen hjem igen og var alle trætte efter en lang dag.

Melbourne er en storby og der er helt sikkert en masse mere man kan se, vi var desværre nok alle lidt uoplagte og havde egentlig ikke lyst til en storbys dag.

I går havde vi tjekket vejrudsigten og den lovede sol og 28 grader – så efter at have sovet lidt længe, spist morgenmad og lavet lektier smuttede vi til poolen. Vi sprang frokosten over, ungerne blev spist af med et par mars-barer og sugede AL den sol til os vi kunne. Vi syntes det har lakket lidt på sol og varme på det sidste… ( Mere vil have mere, sådan er det jo……. )
Til sidst kunne vi dog ikke trække mere ud af den og gik hjem, efter at have talt en times tid med en anden dansk familie fra Vejle – de havde et par drenge på 9 & 12 – så Daniel var ikke til at drive med hjem.

I dag startede vi på Staten Victorias turistattraktion ” The Great Ocean Road” en vej på ca. 200 km. der kører langs kysten fra Torquay til Warramboul.
Vi har delt turen op og overnatter i Wye River på en campingplads – det skriver vi om næste gang.

Merimbula – Philip Island

Op klokken 7.00, morgenmad og pakke bilen sammen og kl 8.00 kørte vi af sted fra Kiama.
Vi havde kalkuleret en 250 km kørsel, det blev dog til 350 km inden vi nåede frem til Merimbula.
Vejret var med os, dog blev det lidt køligere efterhånden som vi kom sydpå. Vi landede ca 14.00 i Merimbula og smed os med det samme til poolen og nød et par timers solskin.
Campingpladsen var ok men ikke det vilde. Daniel fandt hurtigt en legekammerat og de 2 hyggede sig med en masse papegøjer som var på pladsen. Det var første gang vi havde set så mange papegøjer i det fri. De var vant til mennesker og kom helt hen til os. Daniel’s kammerat havde 1 kg fuglefrø som de 2 hyggede sig med længe. Rikke var lidt mere afventende overfor disse fugle og holdt sig lidt i baggrunden men dog stadig tæt på.

Vi lavede lidt aftensmad i vognen og hyggede der indtil vi skulle i seng.
Næste dag var mere overskyet/regnfuld og blæsende. Vi gik en tur ned i Merimbula by efter frokosten. Det var en rimelig stille by med nogle enkelte butikker og cafeer. Restaurant udvalget var rimeligt begrænset så vi bestilte et par pizzaer som blev leveret op til vores campingplads. Inden vi forlod byen fandt Charlotte et par DVD film som var med dansk tale. Vi havde kun taget 3 film med hjemmefra og dem har ungerne snart set nogen gange.
Efter maden var Daniel og Rikke ude at fodre papegøjer igen, denne gang fik de æbler og bananer.

Tiden er gået meget stærkt og vi har nu, allerede den 1 december. Vi skal flyve hjem den 16 dec. fra Adelaide og der er stadig flg ting vi gerne vil se inden : Philip Island, Melbourne, Great Ocean Road, Kangaroo Island og vi vil også gerne have 3-4 dage, med ren afslapning i Adelaide, inden vi flyver hjem. Vi besluttede os derfor at tage det pt. længste stræk, fra Merimbula til Philip Island næste dag, det er ca. 600 km.

Tirsdag morgen 08.45 kørte vi fra Merimbula mod Philip Island.Vi fortalte ungerne at det blev en lang køretur og at vi først ville komme frem, til aftenstid. Vi satte de nye DVD film på og hørte ikke et pip fra dem på hele turen – Flot Klaret.
Turen var rimelig kedelig. For det meste kørte vi inde i landet og igennem en del skove. Vi indtog en gang Subway frokost i Lakes Entrances, en af de eneste byer vi kom til, som lå ud til vandet.
17.30 kørte vi ind på Philip Island Caravan Park.
Vi er rimelig trætte efter denne køretur og heldigvis har vi pizza tilbage fra aftenen før. Vi går en tur ned til stranden, men det er blevet koldere endnu, så vi går hurtigt hjem i vognen igen.

Philip Island ligger ca. 140 km stik syd for Melbourne og er nok mest kendt for sine pingviner. Disse pingviner kommer i land på sydspidsen af øen, ved mørkets frembrud.
Det har vi besluttet os for at se i morgen.
Næste dag hygger vi os på pladsen, får handlet lidt ind og spiser en frokost i Cowes som er den største by på Philip Island.
Om eftermiddagen spiller vi lidt bold på pladsen og ungerne er på legepladsen/hoppepuden.
Vi får pasta med kødsovs til aften ala Charlotte og gør os klar til at køre af sted mod sydspidsen af øen. Vi glæder os til at se disse pingviner.
Efter 20 min kørsel ankommer vi til sydspidsen, vi har pakket lidt ”lækkert” og taget en flaske vin med. Et par håndklæder at sidde på i sandet og det ”lugter” lidt af en hyggelig skovtur……
Til Charlotte og min overraskelse er det ikke ”naturligt” overhovedet. Der er bygget et kæmpe ”center” med en butik, cafe etc. Man bliver sluset ind igennem dette og skal oven i købet betale for at komme ned på stranden. Til vores endnu større overraskelse må man IKKE tage billeder eller optage video på stranden – hmmmmmm. Ikke lige hvad vi havde regnet med.
Vi kæmper os ned mod stranden via byggede gangbroer med hegn omkring. Nede på stranden er der opsat bænke i flere lag. Her sætter vi os så sammen med en masse andre mennesker, næsten som det var en biograf forestilling. Vi får at vide at det varer ca. 1 time inden pingvinerne ankommer fra havet. Søren henter noget mere tøj i bilen da det efterhånden er rimeligt koldt.
Kamera og vinen bliver pakket væk og vi venter spændt.
Ca. 20.30 kommer de første pingviner til syne i vandkanten. Vi har fået oplyst at det farligste for pingviner er fra vandkanten og op over stranden, indtil de kommer op i græsset til deres bosted.
Her bliver de oftest angrebet af andre dyr. De ankommer i mindre flokke med 10-20 styk adgangen.
Flere gange løber de fra vandkanten/starten af stranden, ud i havet igen, hvis de fornemmer fare. Efter nogle forsøg er de modige nok til at vralte helt op på stranden og op til deres bosted. Vi sidder på stranden i ca. 20 min og ser flere flokke kæmpe sig op i sikkerhed.
Derefter går vi tilbage på gangbroerne op mod udgangen. Her kommer vi så heldigvis helt tæt på dem. De bor nemlig i små huller i området og fra gangbroen kam man se dem helt tæt på.
21.30 kører vi tilbage mod campingpladsen godt forfrosne. Pingvin ”showet” var ikke i nærheden af hvad vi havde regnet med. Det var alt for opsat/ turistet – men alt i alt var det en sjov oplevelse.

I morgen drager vi mod Melbourne.

Blue Mountains – Kiama

Torsdag d. 27.11.08 plottede vi Blackheath ( vores overnatningssted i Blue Mountains ) ind i ”damen” og kørte mod Blue Mountains. Jeg startede med køretjansen, men jeg havde dog ikke lige tænkt på at det første stykke selvfølgelig ville foregå på ret så befærdede veje. Jeg var godt nok ret klam i hænderne, da vi kørte over Harbour Brigde og ind mod Sydney – jeg holdt vejret i omtrent 15 min. Mens vi kørte ind gennem/over Sydney og jeg er sikker på Søren bad en stille bøn også…… Det gik nu som det skulle, selvom jeg kom i den forkerte bane ved betalingsanlægget over Harbour Brigde og der blev dyttet noget af mig. – Men vi klarede det.

Efter et par timer ankom vi til en lille by Leura i solskinsvejr. Der smuttede vi ind og kiggede på lidt butikker og fik noget frokost. Derefter kørte vi videre til Katoomba, hvor vi startede på Echo Point – et udkigspunkt over ”Blue Mountains” – det var ret flot, men vi syntes nu ikke bjergene så specielt blå ud.” Blue Mountains” hedder sådan, fordi der hænger en blå dis over dem, det er pga. dampen af eukalyptusolie fra bladene på gummitræerne, som er på bjergene. – Der var dog en flot udsigt og man kunne se ”de tre søstre” som er 3 klipper lige ved siden af hinanden.

Derefter kørte vi videre til Blackheath og Govetts Leap som også er et udkigspunkt lidt længere væk. Der var også en flot udsigt over bjergene og over et lille vandfald – endnu engang må vi konstatere, at vi er kommet på den forkerte årstid, hvis vi vil se vandfald – der er ikke meget vand i dem nu. – Campingpladsen lå 10 min. derfra så vi var hurtigt på plads. Vi fik en kop kaffe og begav os mod legepladsen – da vi var nået halvvejs begyndte det at lyne, tordne og Regne – vi spurtede tilbage og inden vi havde set os om, væltede det ned – der kom oven i købet hagl, og de var så store som 2-kroner – vi var alle ret glade for at vi boede i en vogn med alle facilliter og ikke et telt. Sådan blev det ved on/off resten af aftenen – så vi spiste i vognen og så ”Bjørnebrødre” med popcorn……

Næste dag kørte vi mod Kiama, dog med et lille stop i Wentworth Falls, hvor der skulle være nogle flotte vandfald – der var selvfølgelig lukket pga. vejarbejde….. Så speederen i bund og mod kysten igen. Blackheath og Blue Mountains ligger inde i landet og oppe, så der var ret koldt – vi glædede os til at komme ud mod kysten og strandene igen.

I Kiama var der overskyet men en del varmere da vi ankom, så vi kastede monsteret på pladsen og væltede ned i poolen. Da vi skulle til at lave mad, begyndte det at trække op til regn igen og vi samlede alle vores ting og gik op i det dejligt stort campingkøkken og lavede mad. Vi havde også kun sat os til bords da det begyndte at tordne og regne igen. Herligt……
Der var nu ret mange i køkkenet, bla. En 10-12 golfspillende pensionister, de var nu ret hyggelige, Australierne kommer altid over og snakker, så får vi en lille snak om, hvor vi skal hen og hvad der er af gode ting at se – samt ikke mindst deres Prinsesse – Mary – så alle kender til Danmark..

Morgenen i dag startede også med regn – så vi blev lidt længere i sengen og gassede.
I løbet af formiddagen klarede det heldigvis op og vi kørte op og så det som Kiama faktisk er kendt for ” et stort blow-hole” – det er et stor hul i klipperne ude ved vandet, hvor vandet blæser op igennem – når vinden er i rigtig retning, kan der komme vandsprøjt på op til 60 m. gennem hullet.
Vejret var nu temmelig fint, da vi var der, så vandsprøjtene var kun en 10-15 m. høje – men imponerende så det nu ud.

Derefter smuttede vi hjem til pladsen igen og gik på stranden, som ligger lige ud for campingpladsen. En dejlig lagune, hvor Daniel og Søren kunne bodysurfe UDEN at vælte alt for meget i bølgerne. Vandet var nu lidt for koldt til Rikke og jeg, så vi gik en tur på stranden i stedet.

Resten af eftermiddagen hyggede vi os på pladsen – børnene havde fundet et par kammerater så dem så vi ikke meget til.

Hen under aften startede regnen igen og nu sidder vi vognen igen og ser ”junglebogen” - godt fjernsynet er opfundet…..

I morgen skulle det blive godt vejr, så der står vi tidligt op og drager mod Merimbula som ligger ud mod kysten ca. midt mellem Sydney og Melbourne.

Sydney

Trafikken blev noget tættere som vi kom ind til Sydney – Regnen desværre også, så da vi landede på campingpladsen – efter at have kørt noget rundt, øsede det ned og det var vel en ca. 15 grader – dælme ikke hvad vi er vandt til – så frem med trøjer og lange bukser.

Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel mandag morgen, hvor vi tog bussen 45 min. Ind til Sydney. Det var dejligt at sætte sig ind i en bus og lade en anden køre – specielt dejligt med den trafik der er inde i Sydney og mangel på parkeringspladser. Vi kørte ind over Harbour Brigde og nåede lige at skimte lidt af operahuset. Herligt endelig at være her – Det er vel det halve af at komme til Australien……

Vi hoppede på den første og bedste turistbus, en af de røde, hvor man også kan sidde ovenpå. Det ville ungerne selvfølgelig helst og vejret var jo til det , så fint. Vi kørte et par stop og stod af ved operahuset – fantastisk bygning – og vildt at se den ”LIVE” - vi gik rundt om det, tog en million billeder. Så fandt vi en cafe og fik lidt frokost med udsigt til Operahuset, Harbour Brigde og Sydneys skyline – fantastisk. Man må sige, Sydney ligger fantastisk, med vand til stort set alle sider.

Vi var inde for at se om vi kunne bestille en børneforestilling – men desværre alt var optaget resten af ugen – ærgerligt – det kunne ellers have været sjovt at opleve.

Derefter sprang vi på bussen igen og tog et par stop mere.

Vi blev og spiste inde i byen. Vi fandt en rigtig tysk ”bier-stube” med læderhosen und alles og fik
Snitzler, øl og børnesnaps – det var nu hyggeligt..

Vi tog færge og bussen hjem – så vi kunne se Operahuset i mørke med lys på også - flot.

I går tirsdag var det også dejligt vejr – lidt flere skyer, men stadig masser af sol . Der startede vi så med færgen, så vi kunne se Operahuset i dagslys fra vandsiden – det blev det ikke mindre imponerende af. Derefter tog vi et par stop på turistbussen igen og fik set det vi ikke nåede mandag.
Vi var selvfølgelig også lige inde og købe en Nintendo Wii – så nu kan farmand også hygge sig med spil, når vi kommer hjem.

Det har været et par rigtig dejlige dage i Sydney, hvor vi Bla. har set Operahuset, Harbour Brigde, The Rocks ( den gamle by ) , den botaniske have og ikke mindst Darling Harbour med alle cafe´er og restauranterne – fantastisk sted i solskin ………

Vi var også et smut oppe i Sydney Tower, et 260 m. højt tårn midt inde i centrum – med en flot udsigt over hele byen, havnene og langt ind i landet. Jeg havde godt nok mine betænkligheder, med at skulle så højt oppe – men børnene ville jo så gerne og ja,,,, det er jo en af de største turistattraktioner – så det skulle vi selvfølgelig også… Vi blev så stablet sammen 10 mand høj inden i en lille elevator, som suste 260 m oppe i luften ( Eiffeltårnet er 300 m. – til sammenligning – og der kom jeg jo IKKE op, sidst vi var der…… ) meeen, jeg er måske blevet bedre med alderen, i hvert fald klarede jeg det, uden at lave store scener. Der var nu også en flot udsigt, som både Søren og jeg nød, ungerne blev hurtigt trætte af det og skulle videre…… Typisk…..
I billetten var der også mulighed for at komme ind og se en 3D film om Australien, det syntes ungerne til gengæld var helt fantastisk – de grinede og har ikke haft det så sjovt længe…….. Det var også rigtig godt lavet og man følte virkeligt at man fløj og var ved at blive spist af en krokodille….

Vi sluttede dagen af med Italiensk nede på havnefronten – det kan ikke blive meget bedre.
Ungerne var godt trætte, da vi tog bussen hjem igen kl. 21.00 i går aftes.
Derfor har vi også bestemt, at vi i dag skulle sove længe, lave lidt lektier og slappe den, på campingpladsen hele dagen.

I morgen tager vi igen monstret på nakken og drager mod Blue Mountains. De skulle ligge ca. 2-3 timer inde i landet fra Sydney.

Nambucca Heads – Port Macquarie

Vi blev et par dage I Nambucca Heads. Det var blandet vejr, med både sol og regn.
Det blev et par hyggedage med lidt pool, når det var vejr til det og med lidt spil, film og popcorn hygge i vognen, når det regnede.
På vej til stranden som gik via en lille sti, sagde Rikke lige pludselig, Der står en leguan.
Vi kiggede lidt men kunne ikke se noget i første omgang og dog fik vi øje på en leguan på ca 1 meter som stod ca 4 meter foran os under et træ. Ungerne var rimelig rolige, de har jo set masser af leguaner, i et par Zoo vi har været i. Os voksne kiggede dog lidt nærmere på denne her ”karl” med en rimelig lang tunge…… Den gloede på os i 20-30 sekunder inden den gik videre.

Vi lavede mad i vognen begge dage og læste bog / på nettet om aftenen.

Efter et par dage i Nambucca Heads drog vi tidlig af sted til Port Macquarie. På nettet havde vi set at det blev fint vejr der. Port Macquarie var i forvejen et muligt emne som vi skulle se, så det passede fint. Efter en tur i supermarkedet ankom vi ca 1300 i Port Mac.
Vi skyndte os at spise lidt frokost og nåede 3-4 timer ved poolen – dejligt.
Charlotte havde bestemt sig for at vi skulle have Mexicansk til aften – dog ændrede Søren det til en gå tur ned til byen. Her fandt vi en hyggelig restaurant, direkte ned til havnen. Menuen stod på Surf n’ Turf, en steak med rejer og blæksprutteringe. Ungerne valgte cheeseburger med fritter……..
Næste morgen drog familien ned i byen igen, det var store klippe dag. Daniel og Søren skulle en tur til frisøren. Vi fandt en lille frisør, med navnet Jimbo The Barber. En ung gut tog imod Daniel og en anden mand, som sad på cafeen ved siden af kom løbende – han skulle klippe mig.
Efter 20 minutter der var det klaret, Søren havde fået en ganske ordinær klipning imens Daniel ønskede kort i siderne og langt i midten. Det slap Jimbo faktisk fint fra og Daniel var meget tilfreds.

Efter barber besøget fandt vi en PC Spil butik og her fik ungerne et par nye Nintendo spil – så var den og de næste dage reddet.
Efter engang SubWay og Mac D frokost, gik turen til stranden. Camping pladsen lå midt i byen så alt var indenfor gå afstand – dejligt.
Det blæste en ”halv pelikan” på stranden så det blev et kort ophold. Daniel og Søren nåede dog lige at body surfe i en halv time. Det er et lille surfbræt som os, der ikke kan stå op på sådan et, bruger.
Vi er bare så magelige at vi ligger ned på maven.
Hjem til poolen og nyde de sidste timers sol.

Vi havde aftalt, at vi i dag skulle mod Sydney ca. 400 km. Dette tager normalt 3-4 timer for os når vi er i Frankrig med personbil. Herover skal man påregne 6-7 timer. Monsteret løber ikke meget mere end 100 km – forsvarligt – og vejene er bestemt ikke særlig gode. Endvidere er der ofte vejarbejde som forsinker transporttiden.

Vi ville prøve at finde en campingplads på en halvø ved navn Manly. Herfra kan man sejle ind til Sydney centrum, på ca 30 min. – men efter at have kørt rundt i Manly en times tid – måtte vi opgive – der var simpelthen IKKE plads til en stor vogn som vores, ikke engang en parkeringsplads var det muligt at få – de var alle til biler på 6 m. og under – Vi fylder altså 8 meter.

Vi diskuterede lidt, kiggede kort og søgte via ”damen” og fandt en BIG4 campingplads ca. 15 km. derfra, Narrabeen. Derfra tager man en bus til Manly og vidre med færge til Sydney. i Vi regner med at tage 3 dage i Sydney alt efter vind og vejr.

Australia Zoo

Vi glemte helt at skrive om Australia Zoo. Det ligger udenfor Brisbane og er et af Australiernes store turistmål. Det er oprettet af ”krokodille jægeren ” Steve Irwin der døde for et par år siden, da han blev stukket i hjertet af en rokke, under en filmoptagelse. Det har selvfølgelig ikke gjort stedet mindre kendt.

Vi skulle mødes med Karsten, Heidi og Caroline ved indgangen og derefter fulgtes vi hele dagen.

Noget af det første vi skulle se var det stort opsatte ”krokodille-show” – jeg må nok sige, vi var noget skuffede alle sammen. Der var alt for meget snak, og for lidt dyr. Det var sjovt at se alle de mange fugle, slanger mv. Men alle krokodillerne, tja – der var EN stor gammel fætter og han var ikke videre interesseret i at gøre noget som helst……

Derefter gik vi rundt og så alle de andre dyr. Ungerne fik en pose foder til at fodre Kænguruerne med og det syntes de alle var meget sjovt. Der var både store og små, nogle af dem var så stopfodrede at de ikke kunne rokke med ørerne.

Derudover var der selvfølgelig også mulighed for at fodre elefanterne – så børnene og Søren var henne og prøve at give et stykke frugt . Det var også noget af en oplevelse at stå tæt på sådan en stor fætter.

Koalaer var der selvfølgelig også en hel del af – de er godt nok kedelige, og sover bare det meste af dagen, men der var mulighed for at klappe en, så det fik vi også alle prøvet.

Det mest spændende var da der skulle leges med tigerne. De var i et kæmpe bur med glas for hele vejen rundt. Og medarbejderne/ trænerne gik bare rundt inde i buret med tigerne. De løb rundt og fik dem til at hoppe i et stort bassin inde i buret. Meget fascinerende at se de store dyr med menneskerne og man kunne ikke lade være med at tænke på – at de trods alt stadig er vilde dyr……

Vi lukkede og slukkede med zoo et kl. 17.00 efter en dejlig lang dag – det var helt sikkert pengene værd – selvom man ikke skal komme der, for at se krokodilleshowet, så er der så mange andre spændende og sjove dyr at se.

Brisbane / Surfers Paradise

Fredag d. 14 nov. Pakkede vi bilen og kørte mod Brisbane.
Vi har haft lidt problemer med vores mobilhome. Bla. Var der ingen lyd på fjernsynet, noget Daniel IKKE var helt tilfreds med. Vi skulle helst være en 3 – 4 mand om at få vores markise op – det regner ind oppe ved førersædet, klappen på handskerummet faldt ned hele tiden, når vi kørte og toiletdøren sprang også hele tiden op, når vi kørte. Søren fandt tilfældigt instruktionsbogen til bilen og det viste sig at den var 5 år gammel. Karsten og Heidis bil er også gammel, men de har i det mindste også kun betalt 2/3 del af vores pris, så vi syntes Maui/Myplanet måtte finde en ny vogn til os. Så efter et par telefonopkald, stod der en næsten ny vogn klar til os i Brisbane. Vi var inde og kigge på dyret og fik en meget fin gennemgang af Chefen for kontoret – så vi brugte en 3 timer der med at flytte ALLE vores ting fra den gamle til den nye vogn. Ungerne var fyr og flamme og sprang rundt med alle vores ting – de syntes bare det var spændende, vi andre svedte bare tran……

Så nu kører vi rundt i en bil fra 2008 – den har kørt 17.000 km og lugter næsten helt ny.
Nu har vi kun 5 sovepladser, men det giver til gengæld lidt mere luft i vognen. Den kører også næsten som den drøm – nu kan vi snakke sammen mens vi kører. :O)

Fredag aften efter alt flytteriet kørte vi ned til en plads et par kilometer fra Surfers Paradis. Vi havde aftalt med Karsten og Heidi at vi skulle være der sammen. Så vi bestilte 4 overnatninger og skal være her til tirsdag.

Lørdag var det fantastisk vejr, så vi kørte alle 7 til Surfers Paradis. Det er en by / strand der ligger lidt syd for Brisbane. Sikke et mekka, unge mennesker og massere af turister over det hele og stranden… helt perfekt. Ungerne syntes det var pragtfuldt – bølgerne var kolossale og det var rigtigt sjovt at bade der. Efter en dejlig lang dag på stranden kørte vi hjem og lavede mad i campingkøkkenet.

I går søndag startede dagen også rigtig fint, så vi sprang straks i poolen. Der blev vi hele formiddagen. Daniel og Søren var også nede at spille en gang tennis. Rikke og jeg smuttede ned og handlede – Karsten havde nemlig fødselsdag, så vi ville overraske ham med en fødselsdagskage.
Vi nåede næsten hjem i vognen igen, da det begyndte at tordne, lyne og regne. Vi løb de sidste 100 meter, men nåede at blive plaskvåde.
Karsten, Heidi og Caroline kom over til fødselsdagskage og vi hyggede os i vores vogn resten af eftermiddagen. I går aftes var vi så ude at spise på en rigtig god restaurant, hvor vi fik nogle lækre bøffer og god vin. Der var også et ”kids-room” med 4 playstations, så børnene så vi ikke meget til.
I dag mandag skulle vi så have været i ”Wet n Wild” – men da vi vågnede regnede det stadigvæk.
Så ungerne er noget skuffede og vi render alle lidt rundt om os selv.
Vi må i stedet, lave lidt lektier, lege biograf og hygge os i vognen.

I morgen er skal vi videre herfra sydover. Det er slut med Karsten, Heidi og Caroline, da de i morgen skal flyve fra Brisbane til Sydney og derfra hjem på fredag. Vi har haft nogle rigtig dejlige og hyggelige dage med dem og det bliver noget mærkeligt at blive alene igen……

Så fik vi sagt farvel til Heidi , Karsten og Caroline – og jeg må sige Rikke slægter sin mor på, for da vi stod og vinkede, trillede tårerne lige så stille ned af hendes kinder. Det var også mærkeligt, og der var pludselig så stille i vognen igen.

Vi var blevet enige om at køre videre for det silede lige så stille ned hele dagen. Vi tog landevejen langs kysten et stykke tid. Det var også nogle rigtig hyggelige ”badebyer” vi kom gennem og en del af vejen var også helt ude langs vandet. Efter et stykke tid, blev vi dog godt nok trætte af det, for når det regner sker der ikke meget langs kysten. Vi var dog et smut forbi Fyrtårnet i Byron Bay, det østligste sted på Australiens hovedland. Det var nu lige før jeg ikke troede vi kom der op og jeg er heller ikke sikker på, de har set alt for mange mobilhomes deroppe før – vejen var godt nok smal. Vi kom dog derop og spiste frokost i vognen med en storslået udsigt – vand til alle sider. ( Havde selvfølgelig været endnu flottere i solskin…. ) - Efter frokost begav vi os ud på en lille tur op til fyrtårnet og vi var så heldige at se en del delfiner der legede og boltrede sig i havet. Daniel frøs så han og Søren smuttede op i vognen igen, mens Rikke og jeg lige skulle lidt længere ud mod det østligste punkt. Det resulterede i at vi også fik en Kænguru at se – alle dem vi ellers har set har været i ”fangeskab” – så det var lidt vildt at se den ude i den ”vilde natur”.

Vi kørte videre i regnen , fandt en campingplads, hvor vi fik lidt take-away – lækker burger og nuggets m. fritter til ungerne – pyyyyyyyy

Resten af aftenen og natten regnede det, så i morges da det var lidt opholdsvejr, skyndte vi os at pakke vores habengut og køre mod Coffs Habour. Der skete nu ikke så meget og det var begyndt at klare op, så vi bestemte os for at finde den nærmeste campingplads VED stranden.
Det blev i Nambucca Heads – vi fandt en plads, kastede lidt mad i maven og traskede ned på stranden. – Det blev heldigvis til en 3-4 timer med sol – så vi har fået fyldt depoterne op igen.
Nu sidder vi inde i vognen igen – det tordner og regner igen.

Lige en lille ting…. Vi kan forstå der har været en ordentlig cyklon i og omkring Brisbane for et par dage siden – selvom vi boede der har vi hverken set eller hørt noget til den – så vi har det alle godt. Også Heidi og Karsten, som har skrevet til os fra Sydney.

Rockhampton, Hervey Bay & Noosa

Da vi forlod Airlie Beach kørte vi I ca. 6 timer til Rockhampton – det var ret kedelig kørsel. Det var bare lige ud af landevejen, hvilket selvfølgelig er meget rart med ”monsteret” – men også trist. Der var ikke meget at se på udover græs og træer. ”Motorvejen” er en ET-sporet vej, og ikke alle steder er kanten lige god. Man må køre 100 km og det gør vi næsten – alligevel kommer der jævnligt store lastvognstog susende forbi – de sænker IKKE farten og vi mærker vindsuset hver gang…..
Det går nu fint med at komme derud af , selvom Søren er lidt modigere end mig – så skiftes vi til at køre…..
Vi endte i Rockhampton, en ligeså kedelig by som Townsville, hvor vi var for en 4-5 dages tid siden.
Heldigvis mødte vi Karsten, Heidi og lille Caroline, så vi hyggede os og lavede mad sammen.
Dagen efter var vi alle blevet enige om at køre mod Hervey Bay – det ligger ca. 400 km, sydligere og ud mod kysten. Vi kørte ”convoy” som det nu var muligt og endte på en dejlig campingplads og fik pladser lige ved siden af hinanden. Vi nåede lige i poolen i kort tid, inden vi blev enige om at gå ud at spise. Søren havde læst om en god restaurant ” The Pier” der både skulle have Fisk mv. til Karsten og jeg, samt bøffer til Søren og Heidi. Vi fik fat i et par taxier og kom af sted.
Vi havde en rigtig hyggelig aften og fik dejlig mad. Der var et par store akvarier, så børnene var også godt beskæftiget.

I går blev vi alle på pladsen og slappede af – det skulle have været en dejlig stranddag – for Hervey Bay ligger helt ude ved vandet og der er INGEN ”stingers” – MEN…. Det regnede on/off hele dagen. Så vi sov lidt længe, lavede lektier og dallerede lidt. Omkring middagstid smuttede vi ned i byen og kiggede lidt på butikker – der var nu ikke så mange, men jeg fik da ny bikini og både Søren og Daniel nye sandaler.
I går aftes lavede vi bøf med bløde løg, champ. sovs og kartofler med Karsten, Heidi og Caroline nede på campingkøkkenet – ungerne hyggede sig og det gør de voksne så også………

I dag kørte vi så ca. 3 timer sydligere til Noosa – hvilket skulle være som Australiens Cannes.
Det var en rigtig hyggelig og flot by helt ud til stranden. Dejlige, flotte og nogle rigtig dyre butikker. Der osede vi rundt i et par timer og Søren og ungerne, nåede selvfølgelig også lige at mærke vandet. Man kan jo IKKE gå forbi en strand, UDEN lige at skulle springe i……
Det var nu noget koldere end vi er blevet vant til… Vejret har også taget en vending – efter vi kom til Airlie Beach kunne vi mærke det ikke længere er SÅ varmt og fugtigt. Det er vel gået ned til omkring 25-28 grader og lidt blæst – vi har også fået nogle byer indimellem, de er nu hurtigt ovre.
Det er nu dejligt temperaturen er gået lidt ned, specielt når vi skal sove – så er vi fri for at have airconditionen kørende hele tiden.

Rikke og Caroline er blevet rigtig glade for hinanden – Rikke syntes det er herligt og vimser rundt om Caroline hele tiden – de går ture hånd i hånd og Rikke kører rundt med hende i klapvognen.
Det var helt trist da vi skiltes ad i dag, og Rikke har allerede sagt at hun glæder sig til at se Caroline igen i morgen.
Der skal vi alle mødes i Australien Zoo som ligger udenfor Brisbane.