Adelaide

Da vi ankom på pladsen i Adelaide, blev vi enige om at vejret lige var et storby vejr – sådan lidt overskyet, så resten af dagen brugte vi på at tage bussen ind til Adelaide centrum – det tog ca. 45 min.
Vi osede rundt på hovedgaden, King William St. samt gågaden Rundle Mall. Der var nu de samme butikker som vi har set før, så det var ikke en oplevelse ud over det sædvanlige – men en meget hyggelig by. Vi fandt en dejlig restaurant, Daniel fik lov at vælge og den hed Daniel`s – så valget var ikke svært…… :O)
Vi fik nogle lækre bøffer og god rødvin – dejligt.

Hjem til campingpladsen igen – kort tid efter vi ankom fandt ungerne et par danske kammerater – så dem så vi ikke meget til resten af aftenen.

I går blev vi så på pladsen det meste af dagen, vejret startede lidt pø om pø, så vi sov lidt længe, og fik lavet nogle lektier – derefter så vi ikke meget til børnene resten af dagen – de havde det herligt med 11 årige Jakob og 5 årige Thorbjørn – de rendte fra legeplads til hoppepude og tilbage igen – de kom forbi og så Shreck på tv. få en gang is og slik – ellers hyggede de sig bare.
Ved 17.30 – tiden fik vi dog indsamlet børnene og tog med bussen ind til Glenelg, den nærmeste by, for at spise. VI gik lidt rundt langs stranden og molen og valgte en dejlig restaurant med fisk/ting fra havet – udsigt over vandet – dejligt. Jeg fik lokket Søren til at spise en god blanding af alt godt fra havet ….. Desværre havde stort set alt været en tur i frituren sammen med pomfritterne først……. – ærgerligt…….
Vi smuttede hjem og sov anden sidste nat i camperen……





Hertil morgen stod jeg tidligt op, idet jeg havde bestilt et Skydive/faldskærmsudspring i Adelaide.
Jeg havde booket tid til i lørdags men pga regn, var det blevet aflyst. I stedet havde jeg fået tid hertil morgen. Jeg ringede til arrangøren og tjekkede om alt var ok og det var det. Af sted vi drog kl 08.00 og ankom ca. 9.15. Jeg fik en kort introduktion i hvordan tingene fungerer og hvordan man skal gøre i luften. Det er et såkaldt tandemspring, hvor jeg er spændt sammen med en instruktør som styrer faldskærm/landing etc. Det eneste jeg skulle var at nyde udspringet. Og det gjorde jeg så.
Vi var 6 mand i et fly beregnet til 2-3 personer. Vi sad rimeligt mast sammen i flyet som også var af ældre dato. Min instruktør Mark jokede lidt med det og sagde at det var sikre at springe ud fra det end at lande i det …….
Vi fløj i ca 25 min optil 10000 fod – ca 3,3 km oppe. Herefter blev jeg ført ud på et fodtrin og efter ok, ready, go , sprang jeg/vi så. Det var en rigtig fed oplevelse at falde frit i 40 sekunder med 200 km i timen efterfulgt af 5 min fald i faldskærm. Det at falde ned på skyerne og se solen i baggrunden, var helt vildt. Vi landede perfekt, lige foran mødestedet hvor Charlotte, Daniel og Rikke stod og ventede. Jeg bestilte en DVD optagelse af springet + fik 40 fotos med. Det var en super fed oplevelse og DVD’en har jeg/vi allerede set et par gange.

















Kl. ca. 12.00 kørte vi tilbage til campingpladsen, for at nyde den sidste dag. Heldigvis var solen kommet godt frem og vi fik nogle gode timer ved poolen og stranden som ligger lide ved siden af pladsen. Nu har vi pakket det meste af bilen ned i vores 4 store og propfyldte tasker.










Det har været en fed tur og 2,5 - knap 3 måneder er ved at være gået.
Vi har kørt ca. 6400 km i monsteret, fra Cairns i nord , via Port Douglas til Adelaide i syd – det har været sjovt at prøve at have det hele med på ryggen – nogen gange har det lydt som om, hele tallerkenrækken samt alt hvad der ellers er i skuffer og skabe , er røget ud – og det har bumpet og skramlet, men det er gået og det har været fedt. Vi har alle nydt at være sammen hele tiden, selvom vi alle har skulle tælle til 10 engang imellem – 6 kvm er ikke meget, når man til hverdag i Dragør, er vandt til 160 kvm. Vi har fået snakket sammen over aftensmaden, som vi aldrig har gjort før – det har været sjovt at fortælle børnene om vores ungdom og høre om deres hverdag – noget vi normalt ikke hører meget om.
Det har været fedt ikke at skulle noget specielt, bare bestemme sig til, at vi i dag gør det som vejret bedst egner sig til – sove længe nogle dage, stå tidligt op andre dage, køre langt, køre kort tid, ose lidt i storbyer, eller tilbringe HELE dagen ved poolen/stranden – hvilket vi alle 4 nok er rigtig gode til……
Vi har snakket om, hvad vi syntes har været det bedste og vores første valg, blandt helt fantastisk mange oplevelser, har været..:
Daniel : Seaworld i USA, Koalaer, Kænguruer og alle sælerne på Kangaroo Island samt alle de mange Papegøjer han og en anden dreng fodrede i Merimbula.
Rikke : Seaworld, Opera huset i Sydney, Little Sahara på Kangaroo Island, alle dyrerne og ikke mindst de varme spa-bade, hun slægter sig mor MEGET på…….
Søren : 2 flotte snorkel ture på Great Barrier Reef og turen til Whitsunday Island med en helt fantastisk strand, Las Vegas som både er helt vildt flot, men også meget amerikansk, Great Ocean Road i syd Australien som er en storslået vejstrækning, Sydney som er en flot by og mit skydive i Adelaide.
Jeg syntes det fedeste har været de 2 snorkel-ture på Great barrier Reef, det har været en fantastisk oplevelse og fedt at få lov til at gøre det med børnene – Daniel er den fødte svømmer/snorkler og Rikke godt på vej. Det har også været fedt at flyve helikopter over Grand Canyon, en ”lille” tærskel der skulle overvindes for mig, der ikke har det alt for godt med højder – det var en fed oplevelse og en storslået udsigt på første parket i helikopteren – men fedest af alt, syntes jeg, har været at være sammen hele tiden alle sammen, nyde at have fri og kun have hinanden, også selvom det er på 6 kvm. - vi har alle sammen skulllet tælle til 10 – men ingen er blevet uvenner og alle har fundet ud af at få tingende til at fungere – fedt.

Nu er det ved at være slut, i morgen venter en rigtig laaaaaang flyvetur – 7 timer til Singapore, vente i 5 timer, flyve ca. 12 timer til London, vente 5 timer for derefter at flyve de sidste 2 timer hjem til Kbh. Til 3 grader og regn…….mmmmmmmm
Det bliver nu meget godt, vi glæder os i hvert fald til at sove i vores egen seng og se familien, Felix-hunden og vennerne igen – ikke mindst Daniel og Rikke, som glæder sig meget til at se Sidal og Anna igen.

Kangaroo Island

Vi skulle med færgen fra Cape Jervis kl. 10.00, så vi havde fundet en campingplads i Normanville, ca. ½ time nordpå. Vi kom af sted og ankom i god tid til færgelejet. Da vi skulle ombord, måtte børnene og jeg ikke være i bilen, vi skulle gå ombord. Og Jeg tror ikke der var den store tiltro til Sørens bakke kundskaber, for det var nogle af de ansatte på færgen, der skulle bakke monsteret ombord. Turen varede ca. 45 min og var ganske vuggende – heldigvis er børnene søstærke, så det var ingen problem.

Straks da vi ankom til øen kørte vi ind på en parkeringsplads, spiste lidt frokost og lagde en slagplan. Det giver nu ret sig selv, for der er kun enkle store veje monstret kan gøre på – der er en del ”unsealed” veje / grusveje, men dem må/kan vi ikke komme ind på.

Så vi startede på seal bay – en strand hvor man kan se en masse sæler – vi blev nu godt nok noget skuffede, ikke overraskede – for vi har efterhånden smagt en del af Australiens turist attraktioner og en del af dem er noget opproklameret… Vi betalte 27 aus. ( ca. 120,- dkk ) for at se 5 halvfede sæler ligge på en strand uden af røre sig ud af flækken…..mmmmm

Derefter kørte vi videre mod Little Sahara, det var noget ganske andet. For det første lå det faktisk ud af en grusvej – heldigvis kun 1 km, ellers havde kyllingen Charlotte nok også taget halen mellem benene – den vej var fyldt af huller og monstret vuggede godt nok noget på vejen, selvom Søren sneglede sig igennem med 2 km i timen. Søren fik den geniale ide at tage ungernes surfbræt med og så hyggede vi os ellers den næste time med at surfe/kælke ned at alle sandbakkerne – det var næsten som at være på kælkebakken ude i Søvang/Dragør. Det var en herlig og sjov oplevelse og sandet var dejligt at rende rundt i. – og det bedste – det var gratis…….

Derefter var klokken blevet hen ved 17.00, så vi blev enige om at finde vores campingplads og gemme resten af øen til fredag.

Pladsen var en ret primitiv plads, om end meget hyggelig – vi fik lidt mad og gik derefter på Koala-tur. Vi fik set en del koalaer og Kænguruer – lige noget for børnene.

Da ungerne var kommet i seng og Søren stod og røg en aftensmøg, kaldte han pludselig på os – så var der en Koala der var nede på jorden og gik rundt efter et nyt træ. Den valgte det træ, vores monster stod under – det var en sjov oplevelse, vi havde netop samme eftermiddag talt om, at det kunne være sjovt at se en koala på jorden i stedet for altid presset sammen mellem 2 grene højt oppe i luften/trækronerne. Daniel var i den syvende himmel og kunne næsten ikke falde i søvn.

Næste morgen kl. 07.00 hørte jeg han stod op og tog tøj på – 5 sekunder efter var han ude af døren og rundt og checke om koalaen stadig hang i ”vores” træ. – Jeg stod op lidt efter og han fik lokket mig på endnu en Koala-tur – så kl. 07.30 rendte vi 2 rundt og kiggede efter kænguruer og koalaer. Det var nu faktisk meget sjovt, for der er en hel del liv i ”skoven” på det tidspunkt. Og vi fik set en del flere Kænguruer end dagen før. Daniel vil rigtig gerne forsøge at røre en Kænguru, så han prøver at komme så tæt på som muligt – men de er hurtige og han får ikke lov til at komme mere end en 3 meter på, så smutter de.

Efter morgenmaden var vi klar til resten af øen. Desværre begyndte det at regne og resten af dagen silede det lige så stille ned….

Vi kørte mod Flinders Chase nationalpark, ud mod Remarkable Rocks, nogle store og små klipper i sjove faconer. De lå helt ude ved vandet og det var ganske blæsende – men vi fik da alligevel klatret op og ned på klipperne og fik da taget en ganske pæn portion billeder…

Derefter kørte vi ud til Admirals Arch, en kæmpe hule i klipperne ud mod vandet. Det blæste en halv pelikan, og regnen silede, men ungerne gik dog med ud alligevel. Efter et kort øjeblik får Rikke øje på en sæl ude i bølgerne og vi er alle straks oppe på tå. Det viser sig at der er en hel koloni af sæler der bor nede i hulen. Det var fantastisk at se. Der lå mange sæler rundt på klipperne og endnu flere var ude i havet og boltrede sig. Der blev vi ret lang tid, børnene syntes det var rigtig sjovt at se og vi stod lidt i læ nede i hulen.

Derefter var der faktisk ikke så meget mere, vi kunne komme til. Så vi begav os ind til en af de 4 byer, der er på Kangaroo Island – det skal lige siges, at der bor ca. 4400 på HELE øen – så da vi ankom til Parndana ( den 3 største by ) var der kun 1 lille supermarked og samt 1 posthus, der samtidig var købmand….. – det var ikke meget tid, man kunne bruge der. Så vi handlede lidt ind og kørte mod færgen – vi skulle dog først med kl. 19.30 – så vi havde lige et par timer vi skulle slå ihjel. Vi kørte ned til stranden og parkerede i ”vandkanten” – lavede lidt nuddelsuppe og spiste med en flot udsigt. Færgeturen hjemad foregik også uden problemer – de må dog at tænkt, at Søren havde lært at bakke undervejs, for han fik selv lov til at bakke ind denne gang.

Da vi ankom til fastlandet igen, kørte vi op til Normanville igen og parkerede på parkeringspladsen ved stranden – så sov vi der. Det er jo det herlige, når man har huset på ryggen, man har det hele ved hånden og kan i princippet klare sig uden noget som helst. Lys, vandpumpe mv. kører på et separat 12 volts batteri, som kan holde i hvert fald 1 døgn – dejligt nemt……

I dag stod vi så op, Søren sneg sig ind på campingpladsen og fik sig et bad – Jeg er lidt mere kyllingagtig, så det turde jeg ikke. Vi kørte mod Adelaide og fandt vores ”endestation” en dejlig stor Big4 ved West Beach i Glenelg – ca. 10 km fra Adelaide centrum.

Mclaren Vale

Vi blev en extra dag i Port Fairy – vi sov lidt længe, fik lavet lektier og var ovre i den indendørs pool at bade. Vejret var ikke alt for prangende, det var overskyet og ca. 15 grader. I løbet af eftermiddagen klarede det dog op og vi smuttede ned i byen og osede – det var nu hurtigt overstået, der var vel en 10 – 20 butikker og de lukkede kl. 16.30 ……….. Vi smuttede hjem på pladsen igen og hyggede der, inden vi igen tog ned til byen og fandt 1 af de vel 3 restauranter der var og spiste på..

I går havde vi en ret begivenhedsfattig dag – vi tog et langt stræk på en ca. 400 km af en lang, lige og temmelig kedelig landevej. Ved 19 tiden gad vi ikke bumle rundt mere og kørte ind på en lille billig-campingplads i en endnu mindre by Keith – det var trist…. Der var nu et meget fint toilet / bad og man kunne få strøm til camperen – men så er det også sagt… trist sted. Vi betalte nu også kun 24 dollars – vi plejer at betale ca. det dobbelte, men så er der også legepladser, køkken og pool på de fleste steder.

Den triste plads opvejes dog klart af den sunde morgenmad vi fik i morges :O) – croissanter og pandekager – ungerne kunne ikke tro deres øjne og troede helt sikkert, de var kommet i himmerige.

Efter lidt mere lektielæsning tog vi mod Mclaren Vale – Et større vinområde ca. 50 km syd for Adelaide.

Der var ret mange vingårde – ikke slotte som i Frankrig – og vi var også inden på en : Hugh Hamilton – for at smage – vi fik smagt lidt forskelligt og vi fik da også brugt lidt penge.
Det er nu svært at begrænse sig, når vi nu kun har 6 dage tilbage – Søren var lige ved at smutte af sted med flere kasser, men vi holdt igen…… Det var en ret flot gård og vi var de eneste, så damen havde god tid og vi fik forklaret en masse om hver vin – det var nu meget sjovt.

Bagefter kørte vi ned i byen Mclaren Vale, en hyggelig lille by, hvor de havde gjort meget ud af blomster mv. – der fandt vi en dejlig restaurant og fik en lækker frokost.

Jeg er faktisk ret overrasket over hvor lidt blomster der egentlig er her – man skulle tro, at med det klima her er, ville der være blomster over det hele. Det er der slet ikke, her er meget grønt og der er mange palmer, og andre grønne træer – men det er kun nogle få ud af mange huse, hvor de har flotte blomstrende haver. Der er heller ikke mange blomster i byerne, som fx i Østrig og Frankrig – det gør man åbenbart ikke så meget i. En af de få blomster, vi dog ser over det hele er mor Bodils lilla blomst. Den som både jeg og mor, Lone har fået stiklinger af – jeg kan ikke lige huske, hvad den hedder – den er overalt…….

Vejret var blevet ret godt og der var ca. 26 grader, så vi blev enige om at køre mod vores campingplads i Normanville. Den ligger helt ud til stranden, så vi kastede dyret ind på pladsen og smuttede på stranden et par timer. Der er det flotteste klare vand. Selvom vi efterhånden har set mange strande . bliver man hver gang overrasket over, hvor klart vandet er – mange strande er fuldstændig UDEN en sten, der er bare sand, sand og atter sand – der er heller ingen tang eller andet snask – bare det klareste vand – herligt……

I morgen tidlig skal vi med færgen kl. 10.00 fra Cape Jervis til Kangaroo Island.

Great Ocean Road

Great Ocean Road er en flot vej bygget lige efter 1. verdenskrig af hjemvendte soldater, som et mindesmærke over de døde kammerater. Den er ca. 200 km. lang og starter ved Torquay og slutter i Warrnambool.
De første 10 km kører vejen inde i landet og der er egentlig ikke det store specielle at se – men derefter kommer kystlinien og sikke en udsigt det giver. Hvor Highway 1 i USA er klipper hele vejen langs kysten, er denne strækning meget mere strand – sikke nogle strande, mange af dem vi kører forbi ligger helt øde og man kan simpelthen bade helt for sig selv. Det gør vi så, vi fandt et parkeringsområde, med fantastisk udsigt og hvor man også kunne gå ned på selve stranden – Søren og Daniel sprang straks i de dejlige, om end noget kolde bølger – forfriskende siger Søren, så har det dælme været koldt, og hverken Rikke eller jeg vover noget.

Derefter kører vi videre, det ene flotte view efter det andet og nogle fantastiske huse, som ligger op ad ”bjerg” skråningerne – lidt strandvejsagtigt, bare mere fantastisk.
Efter et par timer er vi fremme ved vores campingplads i Wye River, som er vores bestemmelsessted for natten. Vi laver mad, Laks med kartofler og Hollandaise sovs – ungerne smæsker – i campingkøkkenet. Vi smutter i seng og lige som vi har lagt os godt til rette, kaster Daniel op …….
Sikke et postyr – af med lagner og pudebetræk og madrassen ud til vask og luftning for natten.
Begge unger og jeg sov i vores ”dobbeltseng” – Søren på briksen og heldigvis skete der ikke mere i løbet af natten…. I dag var Daniel heldigvis frisk igen og der har intet været at mærke.

Vi kom selvfølgelig først lidt sent af sted fra campingpladsen – der skulle lige ordnes en maskinvask og lidt tumbling først.

Resten af dagen i dag har vi kørt langs Great Ocean Road – det tager sin tid - den er godt snoet og jeg er ikke alt for vild med at køre meget over 50 km. når kanten er lige uden for min dør……
Der er selvfølgelig også en hel del stop man skal ind og se – bla. stoppede vi for at se de 12 apostle – nogle enorme klipper, der ligger ude i havet –

og London Brigde, et par store klipper der engang hang sammen med fastlandet – i 1990 styrtede en del af dem sammen og faldt i vandet – heldigvis skete der ingen uheld – der var kun 2 mennesker der var strandet ude på de resterende klipper , de måtte hentes hjem med helikopter – det resulterede i det man kan se i dag – en slags kæmpe bro midt ude i vandet, Uden forbindelse til fastlandet mere. – Meget imponerende……

Vi så også Loch Ard Gorge, som er en stor udhulning i klipperne, hvor der engang var et skib der forliste - også helt fantastisk.

Ungerne så Stewart Little på noget af turen – men fik at vide de skulle kigge ud på den flotte udsigt og med ud på udkigsstederne – det var de ikke umiddelbart helt tilfredse med… Ærgeligt….
Jeg tror nu nok de var lidt imponeret af de høje bølger og det flotte vand – selvom der skal meget til at imponere dem.

Noget de dog syntes var helt vildt, var da vi lidt efter at have kørt fra campingpladsen i Wye River, kom forbi en ”eukalyptus-skov” og mor råbte , der sidder en koala. Søren kastede vognen ind til siden og vi var ude og kigge. Der hang / sad den ene koala efter den anden. Nogle bare klemt inde mellem grenene og sov, andre hang nærmest som aber i armene og spiste blade. – Vi gik ind af en lille sti og der var også en masse – helt fantastisk endelig at se dem ”LIVE” – Vi har efterhånden set en del i ”fangenskab” – det er noget helt andet at se dem ude i naturen – det var noget børnene kunne bruge og de snakkede længe om det på vejen videre.

Da klokken blev omkring 18.30 var vi ”færdige” med Great Ocean Road – den tog sin tid, og vi kunne sagtens have brugt meget længere tid – en meget flot vej med nogle fantastiske udsigter……
Vi fandt en lille campingplads i Port Fairy og her bliver vi nok også i morgen og kommer til hægterne efter lidt opkast og en lang og snoet vej.

Melbourne

Vi ankom til Melbourne efter ca. 2,5 times kørsel. Vi fandt vores campingplads, en Big4 ca. 9 km fra centrum i en forstad der hedder Cobourg.
Vi parkerede monsteret og gik ned og tog bussen + sporvognen ind til centrum – det tog ca. 1 time.
Det er nu altid meget hyggeligt at tage det offentlige, når vi skal ind til en storby – vi får set lidt mere af byen, end når vi selv kører og skal holde øje med trafikken og kortet – specielt i monsteret.

Vi stod af på Flinders Street, hvor tingene ligesom samles i Melbourne. Vi gik ned til Federation Square, og der var tilfældigvis ”de hjemløses verdensmesterskab i fodbold” – børnene ville gerne ind og kigge lidt, så vi smuttede ind midt i en hektisk kamp mellem Italien og Irland – den stod 3 –1 til Italien da vi kom og fem minutter senere endte kampen 5-5 og der skulle være straffesparks konkurrence. Det endte med Irland vandt, hvilket tilskuerne af en eller anden grund fandt helt fantastisk – de jublede og klappede, de så nu ikke specielt Irske ud… Hvem ved hvorfor, vi fik jo aldrig optakten med….
Pludselig som vi sad der, trådte Kim Milton ind på banen og skulle dømme næste kamp – sjovt…
Vi sprang selvfølgelig straks op og tog billeder, mens vi forklarede ungerne, at han var fra Danmark – det syntes de selvfølgelig var fantastisk

– til dem af jer der ikke er til fodbold ( Kirsten... :O)… - så er Kim Milton en dansk fodbolddommer……

Vi gik videre og osede lidt op og ned af de forskellige gader – vi syntes nu, det meste var souvenirbutikker og mad snask. Vi fik dog en kop kaffe og et par lækre kager i løbet af eftermiddagen.

Vi spiste på en fancy restaurant , uden børnemenu – hvilket børnene ikke var videre imponeret over – på Southgate langs Yarra floden, som løber igennem Melbourne. Et dejligt sted.

Vi tog sporvognen hjem igen og var alle trætte efter en lang dag.

Melbourne er en storby og der er helt sikkert en masse mere man kan se, vi var desværre nok alle lidt uoplagte og havde egentlig ikke lyst til en storbys dag.

I går havde vi tjekket vejrudsigten og den lovede sol og 28 grader – så efter at have sovet lidt længe, spist morgenmad og lavet lektier smuttede vi til poolen. Vi sprang frokosten over, ungerne blev spist af med et par mars-barer og sugede AL den sol til os vi kunne. Vi syntes det har lakket lidt på sol og varme på det sidste… ( Mere vil have mere, sådan er det jo……. )
Til sidst kunne vi dog ikke trække mere ud af den og gik hjem, efter at have talt en times tid med en anden dansk familie fra Vejle – de havde et par drenge på 9 & 12 – så Daniel var ikke til at drive med hjem.

I dag startede vi på Staten Victorias turistattraktion ” The Great Ocean Road” en vej på ca. 200 km. der kører langs kysten fra Torquay til Warramboul.
Vi har delt turen op og overnatter i Wye River på en campingplads – det skriver vi om næste gang.

Merimbula – Philip Island

Op klokken 7.00, morgenmad og pakke bilen sammen og kl 8.00 kørte vi af sted fra Kiama.
Vi havde kalkuleret en 250 km kørsel, det blev dog til 350 km inden vi nåede frem til Merimbula.
Vejret var med os, dog blev det lidt køligere efterhånden som vi kom sydpå. Vi landede ca 14.00 i Merimbula og smed os med det samme til poolen og nød et par timers solskin.
Campingpladsen var ok men ikke det vilde. Daniel fandt hurtigt en legekammerat og de 2 hyggede sig med en masse papegøjer som var på pladsen. Det var første gang vi havde set så mange papegøjer i det fri. De var vant til mennesker og kom helt hen til os. Daniel’s kammerat havde 1 kg fuglefrø som de 2 hyggede sig med længe. Rikke var lidt mere afventende overfor disse fugle og holdt sig lidt i baggrunden men dog stadig tæt på.

Vi lavede lidt aftensmad i vognen og hyggede der indtil vi skulle i seng.
Næste dag var mere overskyet/regnfuld og blæsende. Vi gik en tur ned i Merimbula by efter frokosten. Det var en rimelig stille by med nogle enkelte butikker og cafeer. Restaurant udvalget var rimeligt begrænset så vi bestilte et par pizzaer som blev leveret op til vores campingplads. Inden vi forlod byen fandt Charlotte et par DVD film som var med dansk tale. Vi havde kun taget 3 film med hjemmefra og dem har ungerne snart set nogen gange.
Efter maden var Daniel og Rikke ude at fodre papegøjer igen, denne gang fik de æbler og bananer.

Tiden er gået meget stærkt og vi har nu, allerede den 1 december. Vi skal flyve hjem den 16 dec. fra Adelaide og der er stadig flg ting vi gerne vil se inden : Philip Island, Melbourne, Great Ocean Road, Kangaroo Island og vi vil også gerne have 3-4 dage, med ren afslapning i Adelaide, inden vi flyver hjem. Vi besluttede os derfor at tage det pt. længste stræk, fra Merimbula til Philip Island næste dag, det er ca. 600 km.

Tirsdag morgen 08.45 kørte vi fra Merimbula mod Philip Island.Vi fortalte ungerne at det blev en lang køretur og at vi først ville komme frem, til aftenstid. Vi satte de nye DVD film på og hørte ikke et pip fra dem på hele turen – Flot Klaret.
Turen var rimelig kedelig. For det meste kørte vi inde i landet og igennem en del skove. Vi indtog en gang Subway frokost i Lakes Entrances, en af de eneste byer vi kom til, som lå ud til vandet.
17.30 kørte vi ind på Philip Island Caravan Park.
Vi er rimelig trætte efter denne køretur og heldigvis har vi pizza tilbage fra aftenen før. Vi går en tur ned til stranden, men det er blevet koldere endnu, så vi går hurtigt hjem i vognen igen.

Philip Island ligger ca. 140 km stik syd for Melbourne og er nok mest kendt for sine pingviner. Disse pingviner kommer i land på sydspidsen af øen, ved mørkets frembrud.
Det har vi besluttet os for at se i morgen.
Næste dag hygger vi os på pladsen, får handlet lidt ind og spiser en frokost i Cowes som er den største by på Philip Island.
Om eftermiddagen spiller vi lidt bold på pladsen og ungerne er på legepladsen/hoppepuden.
Vi får pasta med kødsovs til aften ala Charlotte og gør os klar til at køre af sted mod sydspidsen af øen. Vi glæder os til at se disse pingviner.
Efter 20 min kørsel ankommer vi til sydspidsen, vi har pakket lidt ”lækkert” og taget en flaske vin med. Et par håndklæder at sidde på i sandet og det ”lugter” lidt af en hyggelig skovtur……
Til Charlotte og min overraskelse er det ikke ”naturligt” overhovedet. Der er bygget et kæmpe ”center” med en butik, cafe etc. Man bliver sluset ind igennem dette og skal oven i købet betale for at komme ned på stranden. Til vores endnu større overraskelse må man IKKE tage billeder eller optage video på stranden – hmmmmmm. Ikke lige hvad vi havde regnet med.
Vi kæmper os ned mod stranden via byggede gangbroer med hegn omkring. Nede på stranden er der opsat bænke i flere lag. Her sætter vi os så sammen med en masse andre mennesker, næsten som det var en biograf forestilling. Vi får at vide at det varer ca. 1 time inden pingvinerne ankommer fra havet. Søren henter noget mere tøj i bilen da det efterhånden er rimeligt koldt.
Kamera og vinen bliver pakket væk og vi venter spændt.
Ca. 20.30 kommer de første pingviner til syne i vandkanten. Vi har fået oplyst at det farligste for pingviner er fra vandkanten og op over stranden, indtil de kommer op i græsset til deres bosted.
Her bliver de oftest angrebet af andre dyr. De ankommer i mindre flokke med 10-20 styk adgangen.
Flere gange løber de fra vandkanten/starten af stranden, ud i havet igen, hvis de fornemmer fare. Efter nogle forsøg er de modige nok til at vralte helt op på stranden og op til deres bosted. Vi sidder på stranden i ca. 20 min og ser flere flokke kæmpe sig op i sikkerhed.
Derefter går vi tilbage på gangbroerne op mod udgangen. Her kommer vi så heldigvis helt tæt på dem. De bor nemlig i små huller i området og fra gangbroen kam man se dem helt tæt på.
21.30 kører vi tilbage mod campingpladsen godt forfrosne. Pingvin ”showet” var ikke i nærheden af hvad vi havde regnet med. Det var alt for opsat/ turistet – men alt i alt var det en sjov oplevelse.

I morgen drager vi mod Melbourne.