mandag den 27. oktober 2008

Australien - Cairns




Så kom vi endelig til Australien.
Vi tog fra SF onsdag d. 22.10.08 kl. 22.40 og landede i Sydney fredag d. 24.10.08 kl. 07.00
Vi mistede simpelthen d. 23 undervejs….. efter en kort mellemlanding, hvor vi skulle have fat i bagagen og gennem tolden, fløj vi 3 timer videre nordpå til Cairns.

Børnene klarede det helt fantastisk. Rikke nåede ikke engang at opdage at vi lettede, så sov hun. Daniel skulle lige se KungFu Panda, så sov han – og så sov de faktisk on/off frem til kl. 09.00 næste morgen, det var helt perfekt. De sidste par timer, så vi lidt mere film, læste lidt og fik lidt at spise…

Endelig landede vi i Cairns lufthavn. Vi fik fat i vores nu 4 tasker ( efter lidt indkøb samt vundne bamser og guitars i USA ) tog en bus og endte i paradis. Vi skal nu bo de næste 4 dage/nætter på
The Lake Resort i Cairns. Vi trådte ind I en dejlig stor lejlighed,, Børnene farede rundt fra værelse til værelse – en 2 værelses lejlighed, med dejligt badeværelse m. spa – fint køkken, 2 soveværelser samt en dejlig terrasse lige ud til vores egen lille have. Fantastisk og lige hvad man har brug for efter gud ved hvor mange timers flyvning.

Vi pakkede vores tasker ud og fik lagt tøjet i skuffer, ungerne nød det :O) og strøg straks i poolen – en af fire ……..

Efter nogle timer i solen var vi nede at handle, det var en dyr fornøjelse, så vi nøjedes…..
Hjem og lave lidt pasta, det var hvad fantasien kunne klare… og i seng kl. 19.00 Cairns-tid….
Nu er vi faktisk 8 timer foran DK – i USA var det 9 timer bagud, så vi mangler nogle timer, vi lige skal have indhentet de næste par dage…

I dag, lørdag havde vi lovet ungerne, at vi KUN skulle være her – så efter lidt morgenmad lå vi klar ved poolen kl. 09.00 – smuttede hjem til lidt frokost og lektier – inden vi dappede til poolen igen.
DET ER LIVET……………….

Vi skal som skrevet være her i 4 dage, så på tirsdag står vores Mobilhome klar.
Vi har valgt at starte nordpå fordi vejret heroppe er helt perfekt – omkring 25-30 grader og regnen starter her omkring 1 dec. – den skulle vi gerne undgå. Derefter tager vi sydpå langs kysten hele vejen ned til Sydney og videre til Adelaide, hvor vi slutter d. 16. dec.

Vi glæder os til at få vores mobilhome , få vores tasker pakket ud og ligesom have en base, selvom den er kørende…. – først nyder vi lige livet de næste par dage med sol og pool i paradis.

lørdag den 25. oktober 2008

Highway 1 - tilbage til San Francisco






Efter en dejlig dag på stranden i Santa Monica, med masser af underholdning og store bølger, drager vi videre nordpå imod San Francisco.
Vi starter med at kører på den legendariske Highway 1, som er en landevej der går langs vestkysten i Californien. Den strækker sig ca 800 km, fra Los Angeles til San Francisco.
Første stop var Santa Barbara som ligger 50 miles nord for Santa Monica / Venice Beach.
Santa Barbara er en utrolig hyggelig by med huse bygget i spansk stil og der må ikke bygges højhuse i byen. Der er masser af lækre butikker, gode restauranter og et hyggeligt bymiljø. Her blev visa kortet, brænd varmt……..

Dagen efter kørte vi, mod Solvang ca en time nord for. Det er en ”dansker by” i Californien.
Hyggelig lille by med 10000 indbyggere. Hoteller/restauranter etc har alle danske navne såsom Jensen, Petersen, Olsen etc. Byen opstod i 1918 da 3 danske mænd bosatte sig der. Rikke havde
Snakket meget om rugbrød og det fik hun så, men var dog ikke videre imponeret, bedre gik det med 3 æbleskiver, flormelis og syltetøj……

Efter en overnatning + formiddag der, forsatte vi af Highway 1 nordpå.
Det skulle vise sig at være det hele værd. En fantastisk vej der løber langs kysten, små snogede veje med nogle imponerende ”views”. Vand, klipper og bjerge der mødes i et flot landskab. Vi møder seal elephants ”sælelefanter” liggende i strandkanten og med lidt held kan man se delfiner eller hvaler boltre sig i Stillehavet. Det gjorde vi nu ikke ……

Vi nyder en flot solnedgang og prøver derefter at finde et hotel. Sååååååå blev det mørkt, rigtigt mørkt. Hmmmmm, vi prøver et par steder men optaget. Endelig finder vi et sted i skoven som har plads. Det napper vi, selvom Daniel ikke er helt tryg ved situationen. Vi lover Daniel at vi næste dag finder et hotel ved en by…..


Vi slap ”levende” ud af skoven og forsatte dagen efter til Carmel, lille by lidt syd for Monterrey. Clint Eastwood har været borgmester i Carmel. Her starter ”17 mile drive” som er en flot landevej rundt om en tange lige syd for Monterrey. Det er et giga luksus kvarter med prominente indbyggere som ex Michael Douglas og Meryl Streep. På denne tange ligger der også 3-4 verdensklasse golfbaner med et flot udsyn over vandet. Greenfee er omkring 2000,- dkk
Dagen slutter i Mountain View som er en lille by syd for San Francisco. Her overnatter vi og har ca 30 miles til San Francisco lufthavn. I morgen skal vi flyve til Australien – i 14 stive timer.

Vi har haft 3 fantastiske uger i Californien og omegn. Vi har kørt 4800 km og set Nationalparker, Las Vegas, Grand Canyon, Sea World, Highway 1, San Francisco + en masse masse mere. Det har været nogle kanon gode uger.
Nu glæder vi os til at se Australien, få vores eget ”værelse” i vores mobilhome, dog skal vi lige have overstået en 14 timers flyvning.

fredag den 17. oktober 2008

Sea World / Los Angeles

Igår stod vi op i god tid og var klar ved indgangen til Sea World kl. 10.00 da de åbnede.




Vi fik gode pladser, så vi rigtigt kunne se alle delfinerne til delfin showet - så gode at vi blev pladsk våde - det er jo selvfølgelig det halve af showet, at de har lært delfinerne at pladske vand ud på de første 10 rækker af tilskuere :O) - Rikke var ikke helt stolt af situationen i begyndelsen, men endte dog med at syntes det var herligt. Det gør jo også tingene nemmere, at det er solskin og 30 grader - tøjet tørrer hurtigt igen.
Derefter var vi nede at se Spækhugger show, og belært af erfaring, satte vi os uden for Splash-zonen og undgik at blive våde denne gang - men grinede meget og hyggede os over alle dem på de første par rækker, der var gennemblødte.

Begge shows var helt fantastiske og børnene tabte kæben flere gange undervejs.
Der var selvfølgelig også et kæmpe legeområde og en rutschebane - alt blev prøvet til hudløshed.




Det bedste på dagen for Daniel, var da han fik lov at få en tatovering, en flot sort slange - og Rikke skulle selvfølgelig også have en, hun valgte en dolk med en rose - meget flot. Så må vi se hvor længe de holder .......... Når man skal i poolen hver dag er det nok ikke så længe......:O)
Parken lukkede kl. 18.00 og der gik vi så ud at spise - fik RIGTIG lækkert pasta på en Italiensk resturant i den gamle by i San Diego - meget hyggeligt.

Begge unger lå og sov trygt kl. 20.30 fuldstændig færdige efter en laaaang dejlig dag. Vi nødt vist også alle, ikke at skulle køre i bil hele dagen - dejligt.......
Idag gik turen så mod Los Angeles, heldigvis har vi "damen" ellers tror jeg aldrig vi havde fundet vores hotel. Vi tog først ud til Beverly Hills og Bel Air og snagede lidt hos alle de rige og RIGTIGT rige - hold op nogle huse... Det er dog ikke helt så nemt at være Papparrazi, for de rige og smukke gemmer sig godt bag mure og store hække, men det var sjovt at se..
Derefter tog vi en cruizer ned at Rodeo Dr. "GADEN" i Hollywood, vi blev enige om, at det ikke kunne betale sig at stige ud af bilen - vi har alligevel IKKE råd til noget i den gade.
VI fandt vores hotel, et rigtig dejligt et, lige om hjørnet til Hollywood Blvd. - det STØRSTE værelse, vi endnu har haft, iflg. Rikke. Parkerede bilen og osede ned af Hollywood Blvd. blandt alle stjernerne..








Vi må dog sige, det ser mere eksotisk ud i fjernsynet. Det er en masse mærkelige butikker og rigtig mange tiggere - der er selvfølgelig også lidt mere fancy butikker og nogle gigantiske biografer......





Aftensmaden blev en stor familiepizza indtaget på hotelværelset - mere kunne hovedet og benene ikke klare for idag......

Imorgen smutter vi ud til Venice beach og Santa Monica beach, hvor vi skal bade med alle de
unge og smukke .............





onsdag den 15. oktober 2008

Route 66 / Joshua Tree

Efter Grand Canyon i et par dage går turen videre sydpå, imod varmere himmelstrøg.
Vi tog afsted efter morgenmaden og kørte mod Williams, for derefter at kører vest på af den gamle og legendariske Route 66. Route 66 er den gamle landevej som strækker sig igennem det meste af USA og er hele 3940 km lang. Den var fra 1930 til 1985 en vigtig hovedvej igennem USA. I 1985 blev det sidste stykke Interstate (motorvej) færdig og Route 66 lagt øde hen. Dog har den indenfor de sidste 5-10 år fået en opblomstring igen, gamle cafe'er, butikker, tanksstationer, etc er genåbnet i gammel stil.



Vi tog ca 100 miles af den gamle Route 66 men blev dog en del skuffet og den var lang og kedelig. Måske var vi uheldige med den bid vi valgte at kører.

Derefter gik turen mod Lake Havasu som ligger på vejen til San Diego. Lake Havasu skulle for os bruges som et overnatningssted. Vi kom til en hyggelig by som ligger i ørkenen. Der bor ca 50000 i Lake Havasu og søen som byen ligger om, er dæmmet op med Colorado floden.
Vi badede lidt i hotellets pool og spiste Lasagne på hotellet - til American Football Night.
Efter maden kørte vi ned i centrum af byen dog var alle butikker lukket og der var rimeligt mørkt.
Lake Havasu er kendt for at have importeret den gamle Londen Bridge i 1960'erne fra London til denne ørken by. Broen blev skilt af og pakket ned i skibe der sejlede 16000 km til Los Angeles og derfra kørt videre med lastbiler 400 km til byen. Her blev den stillet op og bruges idag.
Vi kørte henover broen men kom for sent til byen som helt sikkert er et besøg værd i dagtimerne.





I går gik turen mod Joshua Tree Nationalpark. Den er kendt for sine store kaktuser, der ligner træer og kan blive op til 15 meter høje, deraf Joshua Tree. Vi så en del og Daniel skulle prøve at holde et par små kaktuser i hånden. Det resulterede i at hans ene finger blev gennemboret af en stik fra kaktusen. Han skreg noget op og skal ALDRIG i nærheden af en kaktus igen.



Der var også en del kæmpe store Rocks (sten) som var utroligt flotte. Dem skulle ungerne selvfølgelig også op at rende på.


Vi har besluttet os for at tage til San Diego og bla besøge Sea World. Vi har derfor bestilt 2 overnatninger tæt ved. Idag brugte vi så tiden på en dejlig strand, Daniel og Rikke var i himmerige. Imorgen tager vi i Sea World hele dagen.

søndag den 12. oktober 2008

Grand Canyon

Idag har vi så været i Grand canyon.
Heldigvis fandt vi igår et hotel på nettet og bestilte, det vidste sig at være en klog beslutning.
Der er ikke lavsæson her - men vi fandt alligevel et dejligt hotel med Pool og Spa 2 miles fra indgangen til nationalparken.
Da vi steg ud af bilen igår aftes tænkte vi, der måtte være noget galt med vores termometer i bilen for det vidste kun 36 F - det svarer kun til ca. et par grader - MEN det var rigtigt - det var DÆLME koldt - jeg som havde pakket ALT vores varme tøj ned i en taske bagest i bilen - HERLIGT..........
Vi kastede bilen ind på nærmeste p-plads og løb ind på hotellet. Af med shorts og i den VARME spa.
Idag havde vi bestilt en tur i helikopter over Grand Canyon og det var GRAND - både helikopterturen OG selve Grand Canyon - det er helt vildt... Ungerne var helt oppe at køre og en smule misundelig på at Mor skulle sidde på første parket ved siden af piloten..






Grand Canyon er 446 km lang, op til 30 km bred og 1,6 km dyb - Coloradofloden løber igennem og har dannet nogle dybe kløfter og mastrodonte klipper i fantastiske farver.

Efter helikopter turen, tog vi en laaaang gåtur langs kanten af Grand Canyon - helt fantastisk view...















Efter dette trængte vi til en kop god varm kaffe i Solen, det blev så på Mcdonalds, hvor ungerne også fik en sundae is. Vi gad ikke sidde på vores lille hotelværelse...
Efter endnu en tur i Poolen og spaen smuttede vi ud og fik lidt Italiensk mad og begge unger sover nu sødt.
Imorgen går turen mod varmere himmelstrøg og Lake Havasu via Route 66.

lørdag den 11. oktober 2008

Zion Nationalpark / Glen Dam, Page















Efter en overnatning i St Georges, Utah drager vi mod Zion Nationalpark. Ved ankomst til parken, skal man parkerer bilen og kører i en shuttle bus rundt i parken. Ungerne syntes det var dødkedeligt og det gør ikke sagen bedre at de taler engelsk. Turen rundt i parken varede ca 1½ time, med 8 stop undervejs.

Parken er en del frodigere end andre af parkerne i området og vi besluttede os for at hoppe af bussen ved en flod som løb igennem klipperne.
Daniel og Rikke skulle selvfølgelig ud i floden, det var rimeligt koldt, for at sidde på en sten, Det resulterede i at Daniel faldt i og blev gennemblødt.....









Tilbage med bussen igen og ned at skifte tøj i bilen.

Herefter tog vi en frokost og kørte videre mod næste mål, Glen Dam ved Page.

Glen Dam ankom vi til sidst på dagen. Glen Dam er en kæmpe dæmning som ligger ved byen Page. Den dæmmer Colorado floden af ved byen og har dannet en stor sø ved navn Lake Powell. Det er et utroligt flot landskab med vand, røde klipper, blå himmel, etc.


Vi overnattede på et hotel i byen. Til aften havde vi ikke lyst til at kører ud at spise, så jeg tog bilen og kørte på Pizza Hut efter 2 pizzaer. Den spiste vi så på hotelværelset samtidig med vi drak rødvin af papkrus - rigtigt hyggeligt.
Imorgen går turen til Grand Canyon - det glæder vi os meget til.

torsdag den 9. oktober 2008

Las Vegas / Death Valley

Tirsdag morgen havde ungerne fået at vide at vi skulle køre RIGTIGT lang. Så vi sattes os
i bilen efter at have indtaget et godt morgenmåltid og 6 timer senere kørte vi ind i Las Vegas.
Vi fandt hurtig vores hotel, som vi havde bestilt på nettet aftenen før - takket være "damen" som vi kalder vores Garmin.....


Sikke et hotel, det var kæmpestort, 4000 værelser, sikke et cirkus... Straks vi var ankommet, prøvede diverse ansatte at kapre os, for at vi skal melde os til diverse shows og en blev faktisk ret fornærmet, da jeg sagde vi gerne lige ville op på værelset og lige finde os selv først... Poolen lukkede en time efter vi ankom, så vi nåede faktisk kun lige op på værelset, hoppe i en badedragt og smutte derned - ungerne var i paradis........... - derefter op på værelset, skifte for derefter at smutte på børnekasino........ 9 bamser og en guitar senere var det tid til noget mad( hvordan vi skal få alle de bamser med hjem....tja, den historie følger vel :O) )















Vi trak også børnene den halve "the strip" ned ( GadEN i Las Vegas ) - sikke med lysshow og springvand - rigtigt flot - men man kan også få nok.........

Igår onsdag, var vi tidligt oppe og køret til "Death Valley" - det tog rimelig lang tid, gennem ørken og laaaaang lige landevej - Søren syntes vejen var så lige, at han "kom til" at køre 88 mph. på en 70 mph vej - knap så godt, da vi blev stoppet med lys og lyd... - ungerne var godt nok stille resten af turen og holdt nøje øje med Fars kørsel....... ( vi slap heldigvis for bøde, Men fik læst og påskrevet ) Da vi endelig kom til det laveste punkt i USA (Death Valley) var børnene godt trætte og ville egentlig helst ligge i en pool. Søren og jeg syntes dog det var nogle flotte bjerge og en imponerende natur , og ikke mindst varmt - nok en 33 grader.















Da vi "endelig" kom hjem på hotellet røg vi direkte ned i poolen og en "strawberry daquiry" det var lige hvad vi trængte til.......

Hertil morgen sluttede vi Las Vegas eventyret af med morgenbuffet på hotellet - der var ALT hvad hjertet begærer, sågar Softice, som børnene fik overtalt mor til at få til "dessert".... dyrt var det også 50 dollars.......
Resten af dagen var vi en Outlet, et slags udendørs indkøbscenter med alle de butikker man kan forestille sig..... det blev dyrt og jeg er HELT sikker på de 350,- dkk. som vi må have med hjem for hver ,IKKE rækker..........

Nu sidder vi på et ganske fint hotel i St. Georges, Utah - ca. 45 miles fra Zion nationalpark, som
vi imorgen har tænkt os at tilbringe dagen i.

mandag den 6. oktober 2008

Sequioa National Park

Vi startede dagen med et fint men beskedent morgenmåltid på vores hotel. Ungerne overtalte os til at tage en tur i poolen inden vi kørte videre til næste destination, Sequioa National Park.
Denne park ligger syd for Yosemite, parken som vi så igår. Vejene var stejle og med masser af hårnåle sving, inden vi nåede til selve parken. Det er en park med mange flotte udsigts punkter og et meget bjergrigt landskab. Parken er kendt for at have verdens største træer som kaldes Redwood Træer. Det største træ i verdenen står i denne park og hedder General Sherman.
Vi spiste en hurtigt frokost og kørte videre, idet vi havde hørt om bjørne i området. Der lever nogle hundrede bjørne i parken om man kan altså, hvis man er heldig, komme tæt på disse bjørne. Bjørnene lever frit og man skal derfor kører/gå rundt med forsigtighed. På vej ud af parken, holdt der pludselig 4-5 biler i vejkanten med katastrofeblink på bilerne. Vi stoppede og var så heldig at se en bjørn på ca 30 meters afstand. Den så meget stille og rolig ud mens den gik i skovbunden for at finde føde. Børnene var ellevilde over at se denne bjørn - så dagen var "næsten reddet".












Efter parken kørte vi en 50 miles sydpå til en by ved navn Visalia. Her fandt vi et ganske fint hotel som vi bookede os ind på. Efter en tur på det lokale bryghus/restaurant sidder vi nu på værelset med en kop kaffe og nogle sovende børn.






søndag den 5. oktober 2008

Yosemite






Så fik vi vores Bil - lige en efter Sørens ønske :O)



Derefter gik turen mod wal-mart, et kæmpe indkøbscenter ( som Bilka, bare større - USA .....) hvor vi fik købt et par børnesæder, det var billigere at købe selv end at leje :O)...... og fik handlet ind til resten af dagen.

Vi brugte resten af dagen på at køre til Yosemite nationalpark, hvor vi fandt et rigtigt dejligt hotel med det STØRSTE spa-badekar - lige noget ungerne kunne bruge til noget. Straks efter maden var de i boblebad - dejligt.............

Idag har vi så brugt dagen I nationalparken, blandt store bjerge, knap så store vandfald - det ses at det er sidst på sæsonen - og en FANTASTISK fauna. Søren og jeg syntes ihvertfald der var flot, børnene var knap så begejstret, de kiggede lidt ud af vinduerne mellem nintendo spillene. Og var knap så glade, når vi hev dem ud af bilen for at kigge på det bjerg og den flotte udsigt...... børn....... næ de syntes det var herligt, at rende rundt efter egern - som vi mødte på turen rundt omkring.


Da vi "endelig" var færdig med parken, kørte vi mod Fresno - vi var dog lige indenom en tank for at fylde monstret op og så skulle MOR køre ....... - Rikke var noget bekymret og spurgte flere gange om jeg nu var sikker på at jeg kunne ....... hvilken tiltro hun har til mig....... :O)
Nu sidder vi på et herligt hotel Søren har fundet i Ole og Henriettes Lonely planet bog : Garden Inn & Suites, mætte efter et dejligt/nærende amerikansk måltid og trætte efter en lang dag. Vi nåede dog lige et dyp i den "kolde" pool og mor et i den "varme" spa...........

torsdag den 2. oktober 2008

San Francisco



Efter en laaaaang flyvetur landede vi endelig i San Francisco. Daniel nåede endda at kaste op i flyet, lige inden vi landede. Ikke så fed en start men på hotellet fik vi vasket tøjet.
San Franciso er en storby men alligevel ikke rigtig stor. Her bor kun ca 800.000 og sammenlignet med andre amerikanske byer, er det en "lille by".
Idag har vi set Fishermans Wharf, som er et underholdende område med alt fra barer, cafeer, restauranter til butikker/souvenirs shops. Endvidere er der alt muligt forskellig underholdning som feks gøglere, gademusikanter, akvarier, sejlture etc.
Det er også herfra, at vi imorgen skal sejle til Alcatraz. Dette er en ø ca et par km fra SF, som indtil slutningen af 1960'erne fungerede som fængsel. Idag er det en turistattraktion og der går dagligt mange både fra SF til Alcatraz.
På Fishermans Wharf idag, fik vores børn den geniale ide at vi skulle leje cykler. Der skulle lidt overtagelse til inden Søren var med på ideen. Vi besluttede så os for at leje disse cykler , 2 stk tandemcykler og cykle langs havnen, lystbådhavnen og villakvarterer i SF, til en anden kendt turistattraktion i SF, Golden Gate Broen. Den cyklede vi over, ja og faktisk også over broen igen, tilbage til byen. Det var en rigtig fed tur.


Resten af dagen slentrede vi rundt i Fishermans Wharf hvor vi også spiste aftensmad. Ungerne
bestemte sig for Rainforest Cafe. En butik/resturant med alle de dyr der lever i regnskoven. Daniel var specielt helt vild med de aber, der hver 10 min. råbte og skabte sig........
Begge børn var lige ved at falde i søvn over maden, så vi fandt hurtigt en cabelcar/sporvogn hjem igen. Og vi kom til at sidde udenfor, noget som begge børn syntes var herligt.